|
Biofach
2009:
Den danske deltagelse på den økologiske messe Biofach i Nürnberg bliver i år den største nogensinde. Danmark blev sidste år udpeget til at være "Årets Land" i 2009, og den mulighed benyttes maksimalt til at markedsføre Danmark. 38 økologiske fødevarevirksomheder udstiller på den store fællesstand på Biofach, og under messen vil der blive gjort alt for at skabe fokus på de danske danske virksomheder og deres produkter. Den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen vil således - helt usædvanligt - blive i Nürnberg og deltage i fremstødet i hele tre dage.
Ifølge eksportchef Klaus Bentzen fra Økologisk Landsforening tyder alt på, at dette års fremstød på Biofach er det største fremstød for danske fødevarer nogensinde - målt på antal deltagende virksomheder. - Vi har i hvert fald ikke kunnet finde eksempler på større fremstød, siger eksportchefen som tilføjer, at han har spurgt Landbrugsraadet, som heller ikke umiddelbart erindrer større initiativer på fødevareområdet. Udover virksomhederne på fællesstanden er enkelte danske virksomheder repræsenteret med egne stande eller via samarbejdspartnere i Tyskland eller andre lande. Se listen
over deltagende danske virksomheder på
Biofach 2009. |
|||||||||||||
|