Økologiens Historie:
Supermarkedernes grunde til at gå ind i økologi

FDB er blevet markedsførende på økologiske fødevarer i Danmark. Men efter otte års handel koster det stadig penge at handle med dem. Alligevel er det pengene værd. For økologi giver et godt image.

"Man kaster sig jo ikke over en vare bare fordi, den er lidt dyrere og vanskeligere at udtale" siger skuespilleren Jes Ingerslev i en film, der forsøger at vise de betænkeligheder, forbrugere har, når de overvejer at købe økologiske grøntsager i stedet for traditionelle.

Brugsen sælger i dag en meget stor del af de økologiske grøntsager der produceres i Danmark. Og alt tyder på, at FDB i flere år fremover vil kunne beholde en dominerende stilling på markedet.

Kursuschef Niels Hvid er FDB's økologiske koordinator, og han mener ikke, at det er udsigten til et monopol, der er interessant for FDB.

- De økologiske produkter er vigtige, fordi de styrker vores profil. En profil omkring troværdighed og rene varer. Her giver de økologiske varer en effekt, som ikke kan erstattes af andet, siger Niels Hvid.

- Penge tjener vi alligevel ikke på det. For eksempel har vi brugt utrolig meget tid på at få den økologiske gris på markedet. Når den engang er klar til at blive solgt, skal vi sælge dobbelt så meget som planlagt for blot at få dækket omkostningerne, siger Niels Hvid.

Han mener, at arbejdet med at bringe økologiske varer frem på butikshylderne kan sammenlignes med FDBs øvrige forsøg på at skabe "renhed", som også udviklingen af genbrugsemballage er en del af. Projekter, der umiddelbart koster penge, men som styrker virksomhedens profil.

- Vi tror, der sker et skred i folks opfattelser. Om fem år er det ikke sikkert, at forbrugerne vil acceptere produkter, der ikke er miljøvenlige, spår Niels Hvid.

Dårlig investering
For FDB er der i dag kun tre økologiske varer, der forretningsmæssigt kan tåle at blive sammenlignet med andre varer. Kartofler, løg og gulerødder sælges nu i så store mængder, at indtjeningen er næsten normal.

- Men hvis man har 500 kroner, som skal investeres, bør det ikke være i økologi. Satsning på økologi er en meget langsigtet strategi, siger Niels Hvid.

Selv om FDB har handlet med økologiske grøntsager i otte år, har virksomheden brugt meget få penge på egentlig markedsføring. FDB ville ikke markedsføre produkter, som senere viste sig ikke at kunne skaffes. Først i 1988 var produktionen af grøntsager så stor, at FDB turde tro på, at de kunne få de nødvendige varer.

I efteråret producerede virksomheden den første egentlige økologi-brochure, til at lægge ud i forretningerne. Samtidig ofredes en halv million kroner på en videofilm om økologiske varer. Filmen er produceret for medarbejderne og brugsernes tillidsvalgte.

Brugsen har deltaget i flere forbrugerundersøgelser om økologiske varer. Sidste år købte FDB eneretten til en studenteropgave fra Roskilde Universitetscenter, der forsøgte at finde den typiske økologiske kunde. Både videofilmen og brochuren er lavet delvis på grundlag af resultaterne.

Brugsen antager blandt andet, at mange af kunderne til de økologiske varer er yngre, samt at de føler forureningen som en trussel blandt andet mod deres børn.

- Vi tror, det er en af grundene til, at vi kan sælge de økologiske varer, mens Irma ikke kan. Det skyldes, at vi henvender os til familier, mens Irma særlig henvender sig til enkelt-personer, siger Niels Hvid.

Foretrækker 10 Prince
Mange kunder køber varerne, fordi de mener, de er sundere. FDB reklamerer aldrig med, at de er sundere. Dels mener firmaet ikke, det er bevist, dels ville det forvirre budskabet om, at økologi giver mindre forurening.

- Alligevel tror jeg på, at folk selv tænker: Hvis det er sundere for miljøet, er det nok også sundere for mig, siger Niels Hvid.

Spørge-undersøgelser for blandt andet Landbrugsministeriet viser, at 10-15 procent af befolkningen er villige til at betale mere for økologiske varer. Men den type statistiske undersøgelser er FDBs økologi-koordinator skeptisk overfor.

- Folk svarer "ja" i undersøgelsen. Men når de så står i forretningen og kan få to kilo almindelige kartofler og 10 Prince for samme pris som ét kilo økologiske kartofler koster, så vælger de cigaretterne, siger Niels Hvid.

Han tror mange undersøgelser er alt for optimistiske. Selv skønner han, at man i midten af 1990'erne vil nå et foreløbigt mætningspunkt, hvor omkring seks procent af forbrugerne køber økologiske varer.

Men selv målet om de seks procent føler Niels Hvid sig ikke overbevist om. Han udelukker ikke, at det traditionelle landbrug kan udvikle en så miljøvenlig produktion, at forskellen til de økologiske varer bliver meget mindre. Hvis det sker, kan de økologiske varer ende med at forsvinde helt igen.