 |
 MÅNEDSMAGASINET DATOOVERSIGTEN |
|
MÅNEDSMAGASINET DATOOVERSIGTEN |
| Artikel-overskrifter: Amter overtager miljøordninger Forskeransøgning giver uro Billigere at droppe sprøjtemidler Ukrudtsharver sælger godt Kyllinger på metadon Børsnoterede forureningskvoter Svært at finde gammeldags bagere Storkøkkener er seje i optrækket SPECIALARTIKLER OM EU's LANDBRUGSSTØTTE Amter overtager miljøordninger Danmarks 14 amter har med virkning fra 1. april overtaget administrationen af de såkaldte miljvenlige jordbrugsforanstaltninger. Landmændene kan frem til 31. juli i år søge om tilskud til: Nedsættelse af kvælstoftilførslen til markerne Etablering af spøjtefrie randzoner langs vandløb. Miljøvenlig drift af græsarealer. Isåning af rajgræs i kornafgrøder. 20-årig udtagning af agerjord. Ansøgningsskema og vejledning kan fås hos amtet, hvirtil ansøgningen også skal indsendes. Amtet ekspederer herefter papirerne videre til Strukturdirektoratet. Tilbage til måneds-oversigten Forskeransøgning giver uro 50 forskere fra 13 forskellige forskningsinstitutioner har sendt en samlet og nøje koordineret ansøgning for at få del i 64 af 100 millioner kroner, der er afsat til forskning i økologisk landbrug i de næste fire år. Men fremgangsmåden bliver mødt med kritik fra Anders Borgen, selv forsker på Landbohøjskolen og med i Landsforeningen Økologisk Jordbrugs forskningsudvalg. - Alt er aftalt på forhånd uden nogen egentlig faglig evaluering og uden plads til små spredte projekter, siger Anders Borgen, der også er betænkelig ved, at en del af forskerne ikke tidligere har beskæftiget sig med økologisk jordbrug. Seniorforsker ved Statens Husdyrbrugsforsøg, Erik Steen Kristensen, der har været primus motor i hele forløbet, mener, at netop koordineringen og samarbejdet er en stor styrke. På denne måde sikrer vi sammenhængen og samarbejdet på tværs af forskernes almindelige områder, siger han. Tilbage til måneds-oversigten Billige at droppe sprøjtemidler Det er blevet billigere for landmændene at lade være med at sprøjte. Statens Planteavlsforsøg har i et nyt notat opgjort landbrugets merindtjening ved at anvende pesticider til 2,8 milliarder kroner. Tallet gælder for 1994 og svarer til et fald på 2,1 milliarder kroner i forhold til 1989, hvor man regnede sig frem til en merindtjening på ikke mindre end 4,9 milliarder kroner ved at bruge sprøjtemidler. Gevinsten på 2,8 milliarder kroner fremkommer ved at beregne det potentielle udbyttetab, hvis man helt undlod at bekæmpe ukrudt og herfra trække udgifter til kemikalier og udbringning. Tilbage til måneds-oversigten Ukrudtsharver sælger godt Mange landmænd vælger at spare på de kemiske midler og forsøger i stedet at bekæmpe ukrudtet mekanisk. Der er i øjeblikket så stor efterspørgsel på ukrudtsharver, at flere fabrikker melder udsolgt til den kommende sæson. Sidste år købte landmændene 172 nye ukrudtsharver, og interessen fortsætter, oplyser Landskontoret for Bygninger og Maskiner i Skejby. Landskontoret skal i gang med en større undersøgelse af de harver, der findes på markedet, men har haft sævrt ved at skaffe alle typer. Undersøgelsen skal kortlægge fordele og ulemper ved de mange forskellige fabrikater. Tilbage til måneds-oversigten Kyllinger på metadon Foreningen til Dyrenes Beskyttelse opfordrer forbrugerne til at boykotte almindelige slagtekyllinger og i stedet købe kyllinger, der bærer et rødt mærke med påskriften "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse". Foreningen håber, at kampagnen kan tvinge flere landmænd til at lægge produktionen om. Forbrugerne kende ikke de omkostninger, der ligger bag bilige varer, mener Henrik B. Simonsen, der er præsident for Dyrenes Beskyttelse. - De færreste ved, at smerter, ingen plads og konstant søvnunderskud er den pris, kyllingerne må betale. Vores kampagne gør forbrugerne opmærksomme på, at de har mulighed for at ændre disse forhold, siger han. Intensivt opdrættede kyllinger vokser så hurtigt, at benene ikke kan bære. Op mod 70 procent har problemer med at gå. Nogle af dem kan slet ikke gå, og mange støvbader mindre end normalt. - Formentlig fordi det gør ondt, for hvis man giver disse kyllinger metadon, der virker smertestillende, støvbader de lige så meget som raske kyllinger, konkluderer Simonsen. Tilbage til måneds-oversigten Børsnoterede forureningskvoter Lav et børsnoteret marked for forureningskvoter, hvor både landmænd og andre producenter kan købe og sælge rettigheden til at forurene i et givet omfang. Uden indblanding fra Miljøstyrelsen. Sådan lød et bud på fremtidens forurenings-bekæmpelse fra Henning Urup, forskningspolitisk ordfører for Venstre og medlem af Folketingets miljøudvalg på en miljøkonference som Århus Universitet holdt for nylig. - Fordelen ved kvoterne ville være, at producenterne vil blive motiverede til at forurene mindre. Hvorimod forbud og afgifter medfører bureaukrati og modvilje i befolkningen, sagde Urup. Efter en del vrede indlæg fra salen udtalte han, at ideen ikke skulle forstås som et forslag fra partiet. Tilbage til måneds-oversigten Svært at finde gammeldags bagere Det er svært at finde bagere der kan nok af deres oprindelige håndværk, synes Per Brun. Han er kok og medejer af restauranten Prins Ferdinand i Den Gamle By, hvor han laver økologisk mad. For kort tid siden blev han også ejer af Emmery's Konditori og Restaurant i Århus' midtby. For at overleve skal det gamle konditori nemlig til også at være restaurant. Der bliver også brug for lokalerne bag konditoriet; de nye ejere har succes med fem forskellige øko-brød og brug for de ekstra 300 kvadratmeter. - Men de fleste bagere har i mange år været vant til udelukkende at bruge de færdige melblandinger. Så det har været svært at finde nogle, der både kan og vil bage, som vi vil have bagt. Per Bruns brød indeholder meget få ingredienser, er 24-48 timer undervejs og nogle af dem bages helt uden gær. Tilbage til måneds-oversigten Storkøkkener er seje i optrækket For offentlige køkkener er der meget langt fra idé til virkelighed, når det handler om økologi, hedder det i en rapport fra Skolen for Økologisk Afsætning i Risskov ved Århus. Storkøkkenerne er afhængige af overordnede, politiske beslutninger, når det gælder økologi; der er brug for en bedre normering, når hovedparten af maden ikke længere skal fremstilles af hel- og halvfabrikata. Desuden er køkkenerne bundet til diverse indkøbsaftaler. Højskolekøkkenerne er gode til at omstille sig til økologien, primært fordi de bestemmer meget selv, har en bedre normering samt en tæt kontakt til ledelse og brugere, konstaterer skoleleder Klaus Loehr-Petersen og projektleder Hanne Olsen i rapporten. Skolen har nu i et halvt år haft projektet Økologisk Køkkenkonsulent. Tilbage til måneds-oversigten |
Små-notitser: Pris. Professor Finn Bro-Rasmussen, Danmarks Tekniske Universitet har modtaget Forbrugerrådets pris "Tænk Prisen 1996" for sin utrættelige indsats for at sikre forbrugerne rent drikkevand. Sprøjtegift. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, vil som forsøg måle for 40-50 forskellige pesticider i grundvandet. Først de allerseneste år er amterne systematisk begyndt at analysere grundvandet for otte forskellige slags. Men forsøgsmålinger viser, at jo flere pesticider i drikkevandet, man leder efter, des flere finder man. Sprøjtegift. Ørritslev Vandværk på Fyn betaler en landmand 16.000 kr. om året for at forpagte en grund. Den skal de næste fem år holdes fri for sprøjtegifte og lejes ud til græsning. Det sker for at sikre den lokale vandboring Gensplejsning. Astma-Allergi Forbundet kræver ligesom Forbrugerrådet mærkning af gensplejsede fødevarer. Et dansk ønske om mærkning af gensplejsede soyabønner er på vej til at blive underkendt i EU, skiver Berlingske Tidende. Irma. Den FDB-ejede supermarkedskæde Irma giver efter en række magre år atter et pænt overskud. Resultatet af den primære drift blev forbedret fra 16,1 mio. kr. i 1994 til 25,8 mio. kr. i 1995, skriver Børsen. Kontrol. Miljøstyrelsen gennemfører en intensiv kontrolkampagne i maj og juni i et forsøg på at sætte en stopper for importen af ulovlige sprøjtemidler. Hvis det ikke hjælper er miljøminister Svend Auken parat til at tage skrappere milder i brug. - De der importerer og bruger forbudte sprøjtemidler, bør efter min opfattelse straffes på linie med narkokriminelle, siger Svend Auken ifølge Landsbladet. Frugt. 73 danske æbleplantager på i alt 392 hektar blev sidste år ryddet med EU-tilskud, skriver Jyllands-Posten. Dermed er det dyrkede areal med æbler og pærer reduceret med en tredjedel siden 1987. Matas standser salget af 31 bekæmpelsesmidler til havebrug, fordi Miljøstyrelsen har opført dem på en foreløbig listen over idler, der mistænkes for at have østrogenlignende effekter. Miljøstyrelsen mistænker yderligere 130 produkter. Hormoner. Eus landbrugsministre har vedtaget nye og skrappe regler i kompen mod den såkaldte hormonmafia, der især huserer i Belgien og Frankrig. Landmændene kan fremover risikere at få slagtet hele deres besætning uden kompensation og miste EU-støtten i et år, hvis de bliver grebet i at anvende hormoner, skriver Information. Fugle, der lever og færdes på sprøjtede marker, får færre unger end fulge, der lever i økologiske områder. Det viser en undersøgelse, som forskningsfirmaet Ornis Consult har lavet for Miljøstyrelsen, skriver Politiken. Undersøgelsen bygger på to sæsoners detaljerede observationer af gulvspurve på både økologiske og konventionelle landbrug. På øko-brugene var der i gennemsnit 4,17 unger i hvert kuld mod 3,64 i kuldene på de landbrug, der bruger sprøjtegifte. Danisco har søgt om tilladelse til at udvide sine forsøg med gensplejsede roer, der er tolerante overfor pesticider. Danisco ønsker at udvide forsøgene på seks nye lokaliteter i Storstrøms, Århus, Vestsjællands Ringkøbing og Sønderjyllands amter. Tilbage til måneds-oversigten |