Økologi plus lidt ekstra
Seks problematiske tilsætningsstoffer i økologisk mad
Af Gustav Bech Jensen
Seks af 44 tilsætningsstoffer, der ifølge EU-reglerne må anvendes i økologiske madvarer, er problematiske og hører ikke hjemme der.
Det mener miljøkonsulent og forskningsbibliotekar på Roskilde Universitetscenter, cand.techn.soc. Jesper Thoft, som har udarbejdet en E-nummer Guide med bemærkninger til de 350 forskellige tilsætningsstoffer, der må anvendes i traditionel fødevareproduktion.
Mindre end en syvendedel heraf må bruges i økologisk madvarer. Alligevel mener Jesper Thoft, at det er rigeligt.
- Størsteparten af de 44 er formentlig ganske harmløse, men jeg stiller spørgsmålstegn ved seks stoffer, som jeg mener er problematiske, siger han.
Det drejer sig om fortykningsmidler som Carageenan, der af enkelte producenter anvendes ved fremstilling af økologisk is.
Også MD Foods har tidligere anvendt stoffet i sin kakaomælk, men har fornylig fjernet det.
Carageenan kan forårsage mavesår og har en skadelig virkning på forplantningen. I England er stoffet forbudt til småbørn.
- Hvorfor anvender producenterne ikke i stedet gelatine, som er helt uskadelig, spørger han.
På listen over problematiske tilsætningsstoffer optræder desuden Guargummi, Traganthgummi, Karayagummi og Agar.
Jesper Thoft kan godt acceptere, at industrien anvender enkelte uskadelige tilsætningsstoffer og afviser, at der er grund til ligefrem at advare mod at købe økologiske fødevarer.
- Der må ikke tilsættes kunstige sødestoffer og farvestoffer i økologisk mad, og da disse to grupper tegner sig for hovedparten af problemstofferne, er øko-varerne langt mindre belastet end andre, siger han.
Informationskonsulent Tina Vestergaard Jørgensen, Økologisk Landscenter, siger, at økologerne forsøger at begrænse anvendelsen af tilsætningsstoffer mest muligt.
Principielt imod
- Principielt er vi imod brugen af tilsætningsstoffer. Men vi er hæmmet af mangel på kvalificerede fagfolk, der kan give vores argumenter vægt, når vi bliver bedt om at tage stilling i konkrete tilfælde, siger hun.
Økologisk Landscenter har fornylig været ude for at skulle afgive høringssvar i løbet af kun tre dage i en sag, hvor myndighederne ønskede nye stoffer optaget på positivlisten.
Økologisk Landscenter er inden længe klar med en pjece om tilsætningsstoffer i økologisk mad.
Tilbage til overskrifterne
Økologisk landbrug kan sikre global fødevaresikkerhed
Appel til FAO-møde om fødevaresikkerhed
Af Gustav Bech Jensen
Økologisk landbrug er den eneste løsning, hvis verdens befolkning skal opnå en reel bæredygtig fødevaresikkerhed.
Sådan hedder det i slutdokumentet, som de mere end tusinde deltagere ved IFOAMs 11. internationale konference for økologisk jordbrug udsendte ved afslutningen af konferencen.
Slutdokumentet er led i et erklæret forsøg på at sætte økologi på dagsordenen for et kommende møde om fødevaresikkerhed, som Fns fødevareorganisation FAO har indkaldt til i november.
I dokumentet kritiseres FAO for at fokusere på de forkerte dele i sin analyse af verdens fødevaresituation og til gengæld nedtone væsentlige aspekter som miljøbeskyttelse, fødevarekvalitet og lokal selvforsyning.
- Vi ser en fare i, at den Grønne Revolutions fejltagelse vil blive gentaget ved at fremme en endnu mere ødelæggende gen-revolution, hedder det i erklæringen fra IFOAM, som beklager, at FAO stillet over for en fødevarekrise, der angår mere end 800 millioner fattige mennesker, ikke gør mine til at lytte til økologiske argumenter.
En løsning i u-lande
Troels V. Østergaard, som har stået i spidsen for konferencen, kender til eksempler på u-landsbønder, der har opnået betydelig udbyttefremgang ved at omlægge til økologisk drift.
- Økologi er ikke kun de riges luksus, men i høj grad en farbar løsning også for fattige bønder i u-landene.
- Vi har set eksmpler, hvor udbytterne er steget både tre og fire gange, hvis blot bønderne lærer basale økologiske tricks som at lave kompost og anvende blandingskulturer, siger Østergaard.
Planteavlere kan parkere sprøjten
Et ekstra tilskud på 2.000 kroner pr. hektar gør økologisk planteavl økonomisk realistisk
Af Gustav Bech Jensen
- Nu er der ikke længere nogen økonomiske argumenter for ikke at lægge om.
Det siger landskonsulent Erik Fog, Sektion for Økologi på Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby.
I finanslovsforslaget for det kommende år har regeringen afsat 36 millioner kroner ekstra for at fremme produktionen af økologisk foderkorn og andre afgrøder. Landmændene kan få 2.000 kroner ekstra pr. hektar i de første to år og 1.200 kroner i det tredje. og Erik Fog vurderer at de nye tilskud vil gøre økologisk planteavl til et økonomisk realistisk alternativ for en ny stor gruppe landmænd.
Ordningen gælder fra næste år, og de endelige detaljer er endnu ikke på plads. Men ifølge Landbrugsministeriet er følgende retningslinier dog afklaret:
- Det supplerende omlægningstilskud kan kun søges til bedrifter uden mælkekvote, og hvor reformafgrøder (korn, oliefrø, bælgsæd og oliehør) og/eller højværdiafgrøder som grøntsager i året forud udgør mindst 50 procent af bedriftens omdriftsareal.
- Bedriften skal være autoriseret til økologisk produktion hos Plantedirektoratet. Ansøgningsfristen for 1997 er 31. marts.
- Man binder sig til at dyrke økologisk i mindst fem år på hele bedriften i lighed med de eksisterende økologi-tilskud.
- Det supplerende omlægningstilskud gives til alle afgrøder, der dyrkes på arealer i omdrift, bortset fra udtagne arealer til braklægning.
Tilbage til overskrifterne
En frugtbar jord kan give verden mere mad
Økologisk jordbrug kan ikke udrydde sulten. Men økologien gør det muligt at finde en løsning
Af Morten Priesholm
I det flade land omkring floderne Padma, Meghna og Brahmaputra dyrker Bangladesh's bønder ris. De våde rismarker strækker sig kilometer efter kilometer ud i landet mellem de store, grå floder.
Men på trods af de enorme arealer med ris kan Bangladesh' bønder ikke dyrke mad nok til landets egen befolkning. Kun omkring 40 procent af de fødevarer, indbyggerne i Bangladesh spiser, kommer fra de store marker langs flodernes breder.
For at kunne leve op til sine forpligtelser overfor Verdensbanken, der gennem årtier har ydet lån til den intensive dyrkning, bliver risen fra de mudrede marker eksporteret.
Siden midten af 1960'erne, hvor kunstgødning, pesticider og nye højtydende rissorter blev introduceret i Bangladesh, har rismarkerne fortrængt et alsidigt landbrug, hvor risafgrøderne lå mellem marker med bælgplanter, oliefrø og korn.
Forbruget af kunstgødning er siden begyndelsen af 1980'erne mere end fordoblet uden at udbytterne i rismarkerne er steget. Omkostninger til kunstgødning, pesticider og såsæd er i samme periode firedoblet. Det betyder blandt andet, at en stor del af landbefolkningen har opgivet at leve som bønder: I dag er de jordløse, og kan ikke dyrke ris til deres egne sultne børn.
Fiskene forsvinder
Den intensive risdyrkning har haft vidtrækkende konsekvenser for for floderne og havet, for det flade land og for befolkningen.
De floder, som tidligere forsynede befolkningen med rigelig mængder fisk, er blevet ødelagt: De lokale fiskeres fangst er i løbet af de sidste 20 år faldet med 70 procent. Årtiers forurening med pesticider og kvælstof har jaget fiskene væk fra fangstpladserne.
Men ikke alene floderne og havet er blevet forurenet af den intensive risdyrkning. Også jorden er i færd med at blive ødelagt. I løbet af to årtier er jordens indhold af organisk materiale faldet med mellem 20 og 45 procent.
En jord med et unaturligt lavt indhold af organisk stof mister evnen til at levere næringsstoffer til afgrøderne, dens struktur bliver ødelagt, og den kan ikke længere forsyne afgrøderne med vand. Kort sagt: Jordens frugtbarhed er i færd med at blive nedbrudt.
Det var den historie den new zealandske u-landsekspert Richard A. Warrick fra University of Waikato kunne fortælle om Bangladesh, da nogle af deltagerne på Den Økologiske Verdenskonference et par dage i august satte fokus på landbruget i udviklingslandene.
- For en stor del af landbefolkningen i Bangladesh er den intensive risdyrkning lig med sult og fattigdom, konkluderede han.
Kemi gør jorden mindre frugtbar
- I dag sulter 800 millioner mennesker, fortalte filippineren Tito E. Contado fra afdelingen for bæredygtig udvikling i FNs landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, på konferencens afsluttende møde.
- Ironisk nok lever langt de fleste af verdens sultende mennesker i udviklingslande med gode forudsætninger for landbrugsdrift, erkendte Tito E. Contado overfor cirka tusind konference-deltagere, som var mødt op til afslutningsmødet.
Men han nåede aldrig til en analyse, som kunne give en forklaring på verdens voksende sultproblemer.
Det gjorde til gengæld den franske biolog og videnskabsmand Claude Bourgignon, som siden slutningen af 1980'erne har foretaget sine egne jordbundsundersøgelser blandt andet i Indien, Vest-Afrika og Brasilien.
- I store dele af Afrika, Asien og Sydamerika er jordens indhold af organisk stof faldet voldsomt de sidste tyve år. Og over alt ser vi det samme billede: Jordens frugtbarhed falder, samtidig med at forbruget af kunstgødning og pesticider stiger.
Hans forklaring lød:
- I tropiske og subtropiske lande går omsætningen så hurtig, at bare nogle få år med et landbrug uden tilførsel af husdyrgødning og planterester kan ødelægge jordens frugtbarhed. Og når jordens frugtbarhed bliver nedbrudt, er det en af verdens mest kostbare ressourcer, der er ved at gå tabt.
Den skrøbelig jord skal beskyttes
Ikke alene er jordens indhold af organisk materiale i store områder i troperne og subtroperne faldet til et kritisk niveau. De lagre af næringsstoffer, der stadig findes i jorden, bliver dårligt udnyttet.
- Afgrøderne på de kunstgødede marker i Afrika, Asien og Sydamerika har et overfladisk rodnet, der ikke er i stand til at nå en brøkdel af de næringsstoffer, der findes i de tropiske og subtropiske jorde. Dermed går bønderne glip af en vigtig ressource, forklarede Claude Bourgignon.
Ti års intense studier af jordbundsforhold i tropiske og subtropiske lande har bragt ham til den konklusion, at en økologisk og alsidig dyrkning med husdyrgødning, grøngødning og dyb jordbearbejdning er den kur, der skal til for at genetablere den frugtbare jord.
- Hvis frugtbarheden skal bevares og genskabes på de milliarder af hektarer, hvor skoven for længst er ryddet og jorden udpint, må man bruge dyrkningsmetoder, der bevarer plantemassens store næringsværdi og beskytter den skrøbelige jordbund, lød hans budskab.
Økologi giver mere mad
Den samme konklusion har fået tusindvis af bønder i lande som Argentina, Kenya, Burkino Faso, Thailand, Ethiopien og Brasilien til at lægge om til økologisk dyrkning.
Med stribevis af eksempler fra Asien, Afrika og Asien kunne forskere, rådgivere og projektledere i løbet af Verdenskonferencen vise, at de økologiske dyrkningsmetoder i det mindste for nogle af bønderne i udviklingslandene kan være en løsning.
Mange af beretningerne fra Afrika, Asien og Sydamerika dokumenterede, at højere udbytter i mange tilfælde er resultatet, når fattige bønder erstatter konventionelle metoder med økologisk dyrkning.
- Tidligere udpinte bønderne jorden. På anvisninger fra rådgivere og lokale forhandlere af landbrugskemikalier efterlignede de europæiske og nordamerikanske dyrkningsmetoder. Men det kunne den sårbare, afrikanske jord ikke holde til. Og resultatet blev faldende udbytter, påpegede kenyaneren John Wanjau Njoroge på et af konferencens møder om sult og fødevareforsyning.
I Kenya, et af afrikas fattigste lande, arbejder han sammen med 3000 lokale bønder på at indføre økologiske dyrkningsmetoder.
- Med den økologiske dyrkning genopdager bønderne nogle af de traditionelle metoder samtidig med, at de lærer sig nye teknikker og indfører kompostering, blandingsafgrøder, dyb jordbehandling, terrasser, træer og vandbesparende overrislingssystemer, forklarede Wanjau Njoroge.
Stolte bønder skaber udvikling
Eksemplerne fra konferencen viser også, at økologien for Afrikas, Sydamerikas og Asiens bønder ikke kun handler om dyrkningsteknikker. En ny stolthed, der udspringer af mulighederne for selv at handle, smitter af på familien og landsbyen.
- De økologiske bønder begynder at tage ansvaret for deres eget liv. Hvor de før var fanget i en afhængighed af landbrugskemikalier og verdensmarkedspriser, kan de pludselig se nye udviklingsmuligheder, forklarede Maria Jos Guazzelli, der er rådgiver i en række økologiske landsbyprojekter i det sydligste Brasilien.
For hende er den nye selvfølelse, et af de vigtigst redskaber bønderne har til at slippe ud af den fattigdom og nød, som tidligere prægede livet i de brasilianske landsbyer.
I Burkino Faso har Bernard Lédéa Ouedraogo oplevet det samme. I Yatenga-provinsen har han i snart ti år organiseret ungdomsgrupper, der deltager i udviklingen af lokale, økologiske projekter, men som også løser sociale opgaver i landsbyerne.
- Den økologiske dyrkning har været med til at give de unge mennesker en tro på landsbyens muligheder. Følelsen af, at de er medvirker til en positiv forandring, er forudsætningen for nye handlinger, berettede Bernard Ouedraogo på konferencens sidste dag.
Gæld skaber sult
Selv i Bangladesh, hvor den intensive risdyrkning har sat sig på stort set hele landbrugsarealet, er der en voksende gruppe af økologiske bønder. Men det går langsomt: I dag bliver 1000 hektar eller mindre end en promille af landbrugsjorden dyrket økologisk, og vilkårene er vanskelige: Bøndernes jord er ødelagt, og den kvæggødning og de afgrøderester, de burde bruge på deres marker, er de i dag nødt til at bruge som brændsel.
Men den største barriere er måske Bangladesh-bøndernes gæld til Verdensbanken og til nordamerikanske og europæiske udviklingsfonde.
- For mange bønder i Asien, Afrika og Sydamerika bliver økologisk landbrug kun en realitet, hvis udviklingslandene får en chance for at slippe ud af deres gæld til den industrialiserede verden, fastslog den indiske miljøforkæmper og kvantefysiker Vandana Shiva i et af sine indlæg på konferencen. En af hendes konklusioner lød:
- I den nuværende markedsøkonomi bliver småbønder regnet for værdiløse. Den helt store udfordring er at genskabe en respekt for bøndernes arbejde.
Tilbage til overskrifterne
Hvert tiende økologiske landbrug over 100 hektar
Af Gustav Bech Jensen
De store landbrug er for alvor blevet interesseret i økologi. Fra 1994 til 1995 kom 377 nye landbrug til, og samtidig steg gennemsnitsstørrelsen med knap 8 hektar. Det svarer til gennemsnitsstørrelsen for dansk landbrug som helhed. Samtidig er gruppen af helt store økologiske landbrug bemærkelsesværdig stor, viser Plantedirektoratets statistiske registreringer af sidste års økologiske brug.
19,3 procent af de økologiske bedrifter befandt sig i gruppen fra 50-99,9 hektar mod kun 17 procent for landbruget som helhed. Også i gruppen af helt store landbrug på over 100 hektar var de økologiske brug overrepræsenteret med 9,5 procent mod kun 6,7 procent for hele landbruget.
Også mange små
Også i gruppen af små og mindre brug er økologerne overrepræsenteret. 34,5 procent er under ti hektar. Det er dobbelt så mange som i det øvrige landbrug. Derimod er økologerne underrepræsenteret i mellemgrupperne fra 10-49,9 hektar.
Det er især i Jylland, at de store brug er kommet til. Her steg gennemsnitsstørrelsen sidste år fra 38,1 hektar til 47,4 hektar. Til gengæld er de sjællandske brug kun på 23 hektar i snit og de fynske med kun 16 hektar endnu mindre. Dermed er den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Jylland omtrent dobbelt så stor som på øerne.
68 procent af de økologiske bedrifter ligger i Jylland og råder over 73 procent af det samlede areal, som i 1995 var 40.884 hektar, svarende til 1,5 procent af det samlede landbrugsareal.
I 1995 var der husdyr på 83 procent af alle økobrug. 20.368 malkekøer var fordelt på en tredjedel af dem, mens der kun var svin på 15 procent af bedrifterne.
Tilbage til overskrifterne
Rabat på rådgivning
Nye forhøjede tilskud til rådgivning gør det billigt at få foretaget konsekvenseberegninger, før du lægger om
Af Gustav Bech Jensen
Så er der godt nyt til landmænd, der overvejer at lægge om til økologisk drift.
Nye tilskud fra Landbrugsministeriet betyder, at de nu kan få en tilbundsgående vurdering af bedriften og de økonomiske konsekvenser ved at skifte til økologisk produktion, uden at det behøver at koste en hel herregård.
- Normalt vil en grundig gennemgang af en middelstor kvægbedrift let resultere i en regning fra konsulenten på 10.000 kroner. Med den nye tilskudsordning vil landmanden slippe med det halve, anslår landskonsulent i økologi, Erik Fog, Landbrugets Rådgivningscenter.
Han tilføjer, at det er umuligt på forhånd at sætte en fast pris for rådgivning i forbindelse med omlægning til økologisk drift.
- Nogle landmænd har brug for komplicerede beregninger, mens andre kan nøjes med et simpelt overslag.
Landbrugsministeriet har afsat 2,6 millioner kroner til formålet og venter, at op mod 500 landmænd vil benytte sig af tilbuddet, der gælder frem til nytår.
Tilskuddet pr. konsulenttime bliver 87 kroner for agronomer og 60 kroner for landbrugsteknikere. Beløbet skal udbetales som rabat til landmanden, og ordningen administreres af Sektion for Økologi på Landbrugets Rådgivningscenter.
Landmændene har udsigt til en mere varig ordning næste år, hvor der formentlig også bevilges tilskud til rådgivningen i de to første omlægningsår, og Sektion for Økologi på Landbrugets Rådgivningscenter vil her i vinter arrangere en række informationsmøder om økologi i samarbejde med de lokale konsulenter.
Det kan du få tilskud til:
Landmænd, der overvejer at lægge om til økologisk drift, kan få del i et nyt forhøjet tilskud til rådgivning til bl.a.:
Faglige planer
Mark- og gødningsplan, foderplan- og budget, byggeplan.
Økonomi-styring
Konsekvenseberegning, budget finansieringsoversigt.
|
