Netavisen Økologisk Jordbrug
Uge 51
Onsdag d. 18. december 1996
Redigeret af Gustav Bech Jensen
300 demonstrerede imod gensplejsede soyabønner
Elever fra Den Økologiske Landbrugsskole i Åbybro var blandt de ca. 300, som lørdag
deltog i en demonstration i Århus mod indførslen af gensplejsede soyabønner.
Under bannere og skilte med slagord som "Burn the beans", "Befri økologisk mad" og
"Stop gensplejsning" gik demonstranterne i fakkeltog til Århus Østhavn, hvor fragtski
bet "Hanjin Tampa" netop havde afleveret den første ladning gensplejsede soyabønner
i Danmark.
- Som økologiske landmænd er det vigtigt for os at arbejde med naturen og ikke imod,
sagde Helene Nagel i en tale på vegne af eleverne på Den Økologiske Landbrugsskole.
- Vi ved jo godt, at det kan lade sig gøre at dyrke jorden uden brug af gentekniske
fiksfakserier. Og vi ved også, at Monsanto og andre, der benytter sig af disse metoder,
ikke gør det for vores skyld. De drejer sig om penge. Vi er blevet forsøgskaniner i en
kamp om markedsandele. Og hvis vi ikke kan lide den rolle, er vi nødt til selv at sige
fra, sagde den unge landbrugsskoleelev.
Sammen med sine kammerater fra Den Økologiske Landbrugsskole havde hun
forinden i halvandet døgn forhindret losningen af fragtskibet, indtil politiet tidligt
fredag morgen brød blokaden.
Demonstrationen var arrangeret af Enhedslisten og blev støttet af blandt andet Lands
foreningen Økologisk Jordbrug.
Kun økologisk mad uden splejsede gener
Det lykkedes ikke Enhedslisten at overtale andre partier til at stemme for et forslag om helt at
forbyde brugen af gensplejsning i landbruget. I stedet er der opbakning til, at den statslige
øko-mærkning skal garantere, at der ikke er gensplejsede organismer i økologiske produkter.
Det fremgik af en forspørgselsdebat i Folketinget torsdag om gensplejsede fødevarer.
Omlægnings-boom til foråret
Efter et stille år for økologien med kun 155 nye øko-landmænd tegner 1997 allerede nu
til at blive et sandt rekordår.
Konsulenter, myndigheder og andre i den økologiske sektor melder samstemmende om
stor interesse, og mange landmænd møder op ved lokale orienteringsmøder, som i
disse måneder holdes overalt i landet.
Plantedirektoratet forventer, at 600 landmænd til foråret vil søge om økologisk
autorisation. Det svarer til en tilgang på 50 procent, og det er et realistisk skøn, mener
landskonsulent Erik Fog, Landbrugets Rådgivningscenter.
- Jeg ville ikke blive forbavset, hvis der kom endnu flere, siger han.
44.000 hektar drives i dag økolgisk. Det svarer til halvanden procent af landbrugsarea
let.
Svenske bønder vil udgå soyafoder fra USA
Svensk mælk kan blive op mod 10 øre dyrere pr. liter fra april, fordi de svenske landmænd
ikke længere vil anvende importeret sojafoder fra USA af frygt for at det er genmanipuleret,
skriver Børsen.
Udvaskning kun reduceret 14 procent
Efter ti års vandmiljøplaner og forskning er landbruget udledning af kvælstof kun reduceret 14
procent. Myndighederns krav var en nedgang på 50 procent. Alligevel vil miljøminister Svend
Auken ikke kalde det en falliterklæring. Han siger, at mange landmænd har gjort en stor
indsats, og peger på, at produktionen af svin i samme periode er øget fra 15 til 21 millioner
årligt. Auken siger til Radioavisen, at "vi måske har nået en græse for, hvor meget vi overho
vedet kan producere her i landet" og varsler en række nye indgreb for at forbedre udnyttelsen
af husdyrgdøningen.
Økologer kræver mærkning af gensplejset foder
Landsforeningen Økologisk Jordbrug kræver en mærkningsordning for gensplejsede
foderstoffer for at beskytte økologisk foder mod sammenblanding.
De proteinrige soyabønner indgår som en væsentlig del af foderblandinger til kvæg og
svin, og hele 97 procent af sojaproteinet anvendes til foder. Men da de økologiske
landmænd ikke må anvende gensplejset foder til deres dyr, volder sammenblandingen
af gensplejsede og naturlige sojabønner store problemer. Foder til dyr er ikke omfattet
af den mærkningsordning for gensplejsede varer, som netop er trådt i kraft.
Mere end hver tredje rugbrød i Irma er økologisk
Det kniber for mange bagere at sælge økologisk brød, men for butikskæden Irma går
det strygende. Mere end hver tredje rugbrød, Irma sælger, er i dag økologisk. I 1996
udgør salget af økologisk rugbrød 35 procent af Irmas totale rugbrødssalg. Det er fem
procent mere end året før, og Irmas direktør John Lange forventer ifølge Ritzau, at
andelen fortsat vil stige.
Økologisk smør i bæger
Økologisk smør fra MD Foods vil fremover blive pakket i bægre i stedet for som hidtil
i folie. Prisen for den økologiske smør, som produceres på Slagelse mejeri, er uændret.
Økologisk café på teknologi-udstiling
Besøgende på en teleteknologisk udstilling i Ridehuset i Århus kan slappe af i en
økologisk café, hvor man kan købe økologiske mejeriprodukter fra MD Foods.
Udstillingen er en forløber for et egentligt elektronisk kulturhus i Århus - Teletariet -
der er planlagt til at stå færdigt inden år 2000.
Udstillingen har åben 12-19 hver dag indtil 22. december.
Gift i hver femte drikkevandsboring i Sønderjylland
Der er sprøjtemidler i 20 pct af drikkevandsboringerne i Sønderjylland, hvor amtet som
det første sted i landet for to år siden tog initiati til en systematisk undersøgelse af
drikkevandet. De 20 pct. er resultatet af en opgørelse nu, hvor 520 af de 615 vand
boringer i amtet er undersøgt.
Gensoja i økologisk mad bliver ikke mærket
Tilsætningsstoffet lecithin (E 322) er tilladt i økologiske fødevarer. Men det skal ikke
mærkes, selv om det er fremstillet af gensplejsede sojabønner. Ifølge Levnedsmiddel
styrelsen er det kun sojaolie, sojaprotein og andre "levnedsmidler og ingredienser i
levnedsmidler" der skal mærkes, hvis de kan være fremstillet af gensplejsede sojabøn
ner, skriver Information.
Øko-formand bliver alligevel
Landsforeningen Økologisk Jordbrugs formand, Henrik Kloppenborg forlader alligevel
ikke formandsposten. Det proklamerede han ellers i sidste nummer af månedsmagasi
net Økologisk Jorbrug, men har nu ombestemt sig.
Efter at et halvt års staldbyggeri på bedriften er afsluttet, og foreningens bestyrelse har
aftalt at fordele opgaverne anderledes, er arbejdspresset aftaget så meget, at han nu er
klar til at tage endnu en tørn. Kloppenborg indrømmer dog også, at det har pirret
forfængeligheden en smule, at så mange har opfordret ham til at fortsætte.
Randers får institutions-folder
Byøkologisk Forum i Randers har lavet en lille folder om "Økologiske fødevarer i
institutionen". Den henvender sig til personale, ledere, forældre og børn og indeholder
en liste over lokale økologiske landbrugere med adresser og telefonnumre, så institu
tionerne selv kan henvende sig for at få en aftale. Folderen sendes ud til alle daginstitu
tioner i Randers Kommune.
Seminar om tillid og kontrol
Landsforeningen Økologisk Jordbrug vil sikre tilliden til Ø-mærket og den økologiske
kontrol. På et seminar i forbindelse med foreningens generalforsamling vil der blive
oplæg og debat om, hvorvidt kontrollen er god nok. Seminaret finder sted 1. februar på
Askov Højskole ved Vejen. En repræsentant fra den svenske kontrolorganisation
KRAV vil gøre rede for, hvordan Sverige griber opgaven an. Deltagerne får desuden
indblik i de juridiske rammer for kontrollen, og hvordan den foregår på bedrifterne og i
forarbejdningsleddet. Også landmandens og forbrugerens oplevelse af kontrollen
bliver der lejlighed til at høre på seminaret.
Stude kræver samarbejde
Studeproduktion er en tiltalende metode til produktion af økologisk kød. Men der er et
problem: De mælkeproducenter, der har tyrekalvene, mangler ofte afgræsningsjord,
fordi deres egne malkekøer ligger beslag på græsmarkerne. Lsøningen kan være et
samarbejde med økologiske planteavlere og deltidslandmænd, mener en gruppe
vestjyske kvægbønder, der arbejder på at etablere en lokal studeproduktion.
Gruppen inviterer i samarbejde med lokalforeningen Øko-Vest til et møde på Becks
hotel i Tarm 6. januar. Her bliver der lejlighed til at drøfte mulighederne for samarbej
de og få svar på konkrete spørgsmål om fodring, staldforhold og afsætning.Arbejds
gruppen vil med tilskud fra Strukturdirektoratet ansætte en person, som kan udarbejde
produktionsplaner og forslag til organisering og afsætning.
Urin kan spare kunstgødning
Ved at tilbageføre næringsstofferne via urinen, vil vi kunne spare meget af den
kunstgødning, der anvendes i dag. Alene københavnernes årlige produktion er tilstræk
kelig til at gødske et areal på op mod 40.000 hektar. Det anslår stud.hort. Simon
Wrisberg, Landbohøjskolen i en rapport om urinseparation i København. Han under
streger, at resultaterne kan overføres til de fleste andre steder i landet og håber, at
rapporten kan være med til at sætte fokus på separationstoiletter og teknikken bag.