Netavisen Økologisk Jordbrug
Uge 3
Onsdag, 15. januar 1997
Redigeret af Gustav Bech Jensen
Gensplejset majs på danske hylder
Selv om firmaet Ciba-Geigy ikke vil sælge sin gensplejset majs i Danmark, vil den
holde sit indtog i madolie, margarine, tilsætningsstoffer og slik. Ifølge dansk lovgiv
ning er det ikke tilladt at markedsføre madvarer uden tilladelse fra Levnesmiddelstyrel
sen. Men styrelsen har endnu ikke modtaget nogen ansøgninger om godkendelse,
skriver Information.
Roundup-undersøgelse fremskyndes
Miljøminister Svend Auken har efter pres fra blandt andet de radikale og SF besluttet at
fremskynde undersøgelsen af grundvandet for sprøjtemidlet Roundup. Undersøgelserne
kommer i gang allerede i år i stedet for 1998.
Gartneres sædkvalitet er forringet
En undersøgelse af sæd fra 122 drivhusgartnere bekræfter mistanken om, at visse
sprøjtegifte kan skade mænds sædkvalitet. Gartnere, der har arbejdet intensivt og
længe med sprøjtegifte i drivshuse med blomsterproduktion har markant færre
sædceller end drivshusgartnere, der har arbejdet i få år og mindre intensivt med
giftene.
Samtidig viser en sammenligning med økologiske jordbrugere, at drivhusgartnere
generelt har en betydeligt lavere sædkvaliet og dertil flere kromosomskader. Det er
hovedresultaterne i en undersøgelse, Arbejdsmedicinsk Klinik I Århus har gennemført
i samarbejde med Miljøstyrelsen, skriver Berlingske Tidende.
Bøder for at overtræde økologiske regler
Landmænd, der har overtrådt de økologiske regler sidste år, risikerer nu at blive idømt
bøder. Plantedirektoratet har uddelt bødeforlæg til seks landmænd, der i 1995 og 1996
har overtrådt reglerne. Bøderne er på op til 9000 kroner. Hidtil har overtrædelserne
højst medført påtale, krav om fornyet omlægning eller inddragelse af autorisationen,
skriver Ritzau.
Nyt firma vil importere kaffe
Århus-firmaet Fan Fair Trade vil i samarbejde med en tysk partner importere økologisk kaffe
fra et kooperativ af fattige bønder i det sydligste Mexico. Kaffen skal sælges til helsekostfor
retninger, gårdbutikker og restauranter. Også supermarkedskæden ISO er interesseret.
Stifteren af Fan Fair Trade, Peter Borring Sørensen, siger, at firmaet garanterer kaffebønderne
en kontinuerlig afsætning og betaler en overpris på ca. ti procent.
-Merprisen skal være med til at sikre bedre uddannelsesmuligheder for specielt kvinderne i det
mexicanske kooperativ, siger han.
Storproduktion af øko-grønt
En af Europas absolutte sværvægtere indenfor frugt og grønt, den italienske Conerpo-gruppe
med en årlig omsætning på to-tre milliarder kroner, har planer om at producere økologisk
frugt og grønt i stor stil. Virksomheden vil i løbet af de næste ti år udvikle et grønt koncept
med udgangspunkt i Syditalien.
Svenskere vil undgå USA-soya
Svensk mælk kan blive op mod 10 øre dyrere pr. liter fra april, fordi de svenske landmænd
ikke længere vil anvende importeret sojafoder fra USA af frygt for at det er genmanipuleret,
skriver Børsen.
Gødningsregel skal gælde alle
Landsforeningen Økologisk Jordbrugs regel om at de økologiske landmænd højst må udbringe
gødning fra 1,4 dyreenheder pr. hektar årligt skal gælde for alle økologiske bedrifter. Det
mener Dansk Familielandbrug og De Danske Landboforeninger, som sammen med LØJ
opfordrer Miljøstyrelsen til at supplere gødningsbekendtgørelsen med en ny harmoniregel, der
skal gælde specielt for økologiske landbrug. Plantedirektoratet stiller i øjeblikket ingen krav
til hvor mange dyr, der må være på en ejendom i forhold til jordtilligendet for at blive
godkendt som økologisk.
Hundefoder uden mærkning
Indehaveren af firmaet Tombo Pet Food i Brønderslev, Finn Rye, ærger sig over, at han ikke
må markedsføre sit hundefoder som økologisk selv om det er fremstillet af økologiske råvarer.
- Hverken Veterinærdirektoratet eller Plantedirektoratet vil vide af mig, konstaterer Finn Rye,
der nu har henvendt sig til Landsforeningen Økologisk Jordbrug for at få hjælp. Foreningen
vil forsøge at få myndighederne til at indføre en mærkningsordning for økologiske varer, som
ikke er spiselige. Mon hundefoder hører til under denne kategori?
Østrig forbyder gensplejset majs
Tre komitéer med eksperter fra alle EUs medlemslande og EU-kommissionen har givet grønt
lys for Ciba-Geigys gensplejsede majs. Alligevel står Østrig fast på sin modstand og er klar til
at udstede forbud, så snart EU officielt giver tilladelse til markedsføringen i Europa. Ifølge
reglerne skal Østrig efter forbudet i løbet af tre måneder begrunde overfor kommissionen,
hvorfor man mener, at majsen er en risiko for sundheden eller miljøet. Det åbner mulighed for
nye ekspertvurderinger, også fra Danmark, skriver Information.
Flertal i EU mod gensplejset mad
Forbrugerne i Europa vender sig stærkt imod gensplejsede fødevarer. Det viser en undersøgel
se offentliggjort af Greenpeace. Meningsmålingen, der er lavet af det internationale institut
MORI, viser, at et flertal på 59 procent i Danmark, Frankrig, Holland, Italien, Storbritanien og
Sverige er imod, at man udvikler og indfører gensplejsede fødevarer i EU. Modstanden er
størst i Sverige, hvor 76 procent siger nej tak og mindst i Italien, hvor 44 procent af befolknin
gen er imod gensplejset mad, skriver Information.
Ny økologisk børneost fra MD Foods
MD Foods henvender sig direkte til børnefamilierne med en ny økologisk skorpefri "Harmoni
e Børnehavarti". Osten fremstilles på Nr. Vium Mejeri og er som en speciel hilsen til
målgruppen dekoreret med seriefigurerne "Skovnisserne". MD Foods lancerede i september
sidste år fire nye økologiske oste, men salget er ikke noget at råbe hurra for, erkender produktchef Jesper Friis Sørensen. Derimod stiger salget af økologisk konsummælk stadig
uge for uge.
Husdyr skal sættes i genbanken
FNs fødevareorganisation, FAO anslår, at ca. halvdelen af de husdyrracer, der fandtes i
Europa ved århundredeskiftet, ellerede er forsvundet, og at ca. 40 procent af de racer, der
findes i dag, er i fare for at være udryddet om 20 år. Egenskaber, der er fremavlet gennem
generationer, risikerer at forsvinde.
- Det er ved at gå op for os alle, at det ikke blot er pandaer, tigre og næsehorn, der skal
bevares. Også de husdyr, der producerer vore fødevarer, er en uerstattelig genetisk ressource,
som vi skal forsøge at bevare, skriver formanden for Udvalget til Bevarelse af Genressourcer
hos Danske Husdyr, Frank Vigh Larsen i en kronik i Berlingske Tidende.