Onsdag, 12. marts 1997
Mejerier og LØJ i slagsmål om kontrol
De store mejerier og Landsforeningen Økologisk Jordbrug er røget i totterne på hinanden.
Stridens kerne er kontrollen af LØJs avlsregler. Flere måneders forhandlinger har foreløbig
ikke ført til noget resultat, og konflikten truer nu med at gå i hårknude.
MD Foods, Kløver Mælk og nogle af de økologiske mælkeproducenter er blevet så irriterede
over foreningens planer om at ansætte egen kontrollant, at de i stedet forsøger at etablere en
hel ny kontrol. Landsforeningen Økologisk Jordbrug frygter, at det kan føre til splittelse og to
slags økologisk mælk i butikkerne.
- Hvis Mejeriforeningen stædigt fastholder deres planer, risikerer vi at få en A- og en
B-mælk. Taberne bliver både forbrugere og producenter, forudser foreningens landssekretær,
Peder Pedersen. Den slags giver støj på markedet og skaber usikkerhed hos forbrugerne om
produktet.
Det synspunkt er mejeriernes fællesorganisation, Mejeriforeningen, enig i.
- Det ville være en ulykkelig situation, hvis det endte sådan. Men det er bestemt ikke noget,
hverken vi eller andre ønsker, siger direktør Preben Mikkelsen. Han håber stadig, det vil
lykkes at nå frem til en fælles løsning.
Ny brancheforening for kød
Selskabet Økokød kan ikke fungere som en brancheforening, da medlemmerne har
leveringspligt til Friland Food. Derfor omdannes Økokød til en leverandørforening, og i stedet
skal der i løbet af de kommende måneder stiftes en helt ny brancheforening for de økologiske
kødproducenter. Det besluttede medlemmerne, da Økokød for nylig holdt generalforsamling.
Økologisk barnemad i Roskilde
17 børneinstitutioner i Roskilde kommune vil efter sommerferien omlægge kosten og servere
øko- mad for børnene. Institutionerne indgår i et nyt projekt, og kommunens indkøbsafdeling
søger nu kontakt med grossister og andre, der kan levere mælkeprodukter, kolonialvarer, kød,
frugt og grønt i økologisk kvalitet.
30 kommuner dropper giften
30 kommuner er helt stoppet med at bekæmpe ukrudt ved hjælp af sprøjtemidler og bruger i
stedet hakkejern, gasbrænder, træflis eller andre alternative midler. Det er en fremgang på ti
kommuner i forhold til sidste år, hvor kun 20 kommuner helt havde indstillet sprøjtningen på
de grønne arealer.
Det viser en rundspørge, SiD har foretaget til landets kommuner. 208 kommuner svarer, at de
stadig anvender både kemiske og alternative metoder. To kommuner anvender udelukkende
kemiske sprøjtemidler, viser SiD-undersøgelsen.
Møde med Landbrugsraadet
Økologerne har haft et møde med Landbrugsraadet, og formanden for Økologisk Landscenter,
Torben Stjernholm, er tilfreds med resultatet.
- Vi havde en god, positiv dialog, og vi orienterede dem om, hvordan vi vurderer afsætnings-
og markedsmulighederne for økologiske produkter, siger han.
Svineprojekt godt fra start
Danske Slagterier har fået otte-ni henvendelser fra landmænd, der ønsker at deltage i et
kommende projekt om økologisk svineproduktion. Slagterierne er tilfreds med ansøgerne og
vil nu udvælge fire-fem af de bedst egnede besætninger, som skal indgå i en række praktiske
forsøg og afprøvninger. Besætningsstørrelsen varierer fra 60 til over 200 søer, og konsulent
Henrik Lauridsen, Danske Slagterier, håber, at projektet kan komme i gang allerede i næste
måned.
Fem procent omlagt i Finland
Betydelige offentlige tilskud har i løbet af de sidste seks år fået fem procent af de finske
landmænd til at omlægge deres produktion.
4.700 landbrug med tilsammen 72.600 hektar drives uden kunstgødning og sprøjtemidler, og
mere er på vej. I alt har landmændene indgået aftaler om 100.700 hektar - svarende til 5,1
procent af det finske landbrugsareal og 4,9 procent af landbrugsbedrifterne. Især de yngre
landmænd viser interesse for økologi.
Finland anvender årligt halvanden milliard kroner til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger,
og finnerne fik sidste år udbetalt to-tre gange mere i omlægningsstøtte pr. hektar end deres
danske kolleger.
Briterne kræver løsgående søer
De fire svineslagterier vil give landmændene højere priser for deres slagtesvin, hvis de slipper
de drægtige søer løs. Det er de britiske supermarkeder, der nu strammer kravene. De kræver,
at også det danske svinekød i kølediskene skal være produceret i overensstemmelse med en ny
britisk dyreværnslov, der blandt andet kræver løsgående søer. På delegeretmødet i Danske
Slagterier forleden sagde formanden Jørgen Laursen Vig, at det haster med at omlægge
produktionen. Ellers ryger det britiske marked.
Kursus om kartofler
I dag kræver forbrugerne, at de økologiske kartofler ser mindst lige så godt ud som
konventionelle kartofler. Derfor er det vigtigt for den økologiske kartoffelavler at have en stor
viden, før han går i gang med dyrkningen. Og derfor arrangerer Try Efteruddannelse Nord og
Landbocentret Brønderslev 19. marts et endagskursus om økologisk kartoffelproduktion.
Blandt dagens emner er sortsvalg, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og vanding. Blandt undervi
serne er Knud Olav Christiansen fra Han Herred Kartoffelcentral og Henning Thomsen fra St.
Jyndevad forsøgsstation, hvor der i en årrække har været forsøg med mekanisk ukrudtsbe
kæmpelse.
Solbær giver godt afkast
Økologisk solbærdyrkning kan godt betale sig. Med et udbytte på 2,5 ton bær giver en
økologisk solbærplantage et dækningsbidrag på 12.200 kr. pr. ha.
Det viser kalkuler som Dansk Frugtavl har lavet til et nyudgivet faktahæfte om økologisk
frugtdyrkning. Konventionelle solbæravlere får til sammenligning omkring 7.000 kr. i
dækningsbidrag, når de høster 5 ton bær pr. ha.
Økologiske solbær til industri er hidtil blevet afregnet med 10 kr. pr. kilo, mens bærindustrien
kun betaler 4 kr. pr. kilo for konventionelle bær.
|