Nr. 16. Torsdag, 17. april 1997
Danmarks Naturfredningsforening vil forbyde sprøjtemidler
Danmarks Naturfredningsforening tilslutter sig nu krav fra SF og de radikale om at afskaffe
brugen af sprøjtegifte i løbet af de næste ti år. Det fremgår af en resolution fra foreningens
repræsentantskabsmøde i weekenden..
Et forbud skal i første omgang ramme de sprøjtegifte, der er fundet rester af i grundvandet. Men
også private haveejere må i gang med hakkejern eller gasbrænder. På offentlige og halvoffentlige
arealer bør brugen af sprøjtegifte ophøre ved udgangen af 1998, mens landmændene skal have en
længere frist.
,Jordbrugserhvervene bør gradvis ophøre med at bruge sprøjtegifte frem mod år 2005.
Økologiske dyrkningsformer skal fremmes", hedder det i resolutionen fra Danmarks
Naturfredningsforening, der også opfordrer det offentlige til at gennemføre en omfattende
informationskampagne for at oplyse om de kemiske sprøjtemidlers store ulemper.
Aktivister lænkede sig fast i soja-protest
En halv snes aktivister lænkede sig mandag morgen fast til nogle kraner i havnen i Århus for at
hindre losningen af fragtskibet 'Helena Oldendorff', som klokken 05.45 lagde til kaj med en last
på 23.000 ton sojabønner, hvoraf de 0,2 procent er gensplejsede. Politiet kom til stede, og
aktivisterne blev viklet ud af kæderne, hvorefter de forlod havnen uden yderligere episoder.
To dage forinden havde en demonstration i Århus, arrangeret af en nystiftet forening mod
gensplejsning, kun samlet en halv snes deltagere. "Gen-bønner er gift-bønner" hed det i en
løbeseddel fra demonstranterne.
Greenpeace, som aktionerede mod det første skib med gensplejsede sojabønner, der kom til
Danmark i december, besluttede efter et møde med Central Soya i Århus, ikke at aktionere.
Greenpeace er overbevist om, at virksomheder gør, hvad den kan for at holde de "naturlige"
bønner adskilte fra de gensplejsede.
Økologer skyder nyfødte tyrekalve
Det kniber med etikken blandt økologiske landmænd.
Mange vælger at skyde deres nyfødte jersey-tyrekalve, fordi det ikke kan betale sig at opfede
dem, og det er umuligt at sælge dem. Enkelte vælger også at sende kalvene ud af landet for at få
del i den såkaldte "dræberpræmie" på 800 kr. pr. kalv.
- Vi er godt klar over, at det sker, men vi ved ikke, hvor mange, der vælger den slags uetiske
løsninger, siger formanden for Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Henrik Kloppenborg, der
mener, det er etisk uforsvarligt.
Selv sælger han sine tyrekalve til en nabo, der opfeder dem. Kalvene indbringer ham 700-800 kr.
pr. stk.
Også formanden for Hobro- og Omegns Landboforening, Niels Kr. Kirketerp, der driver et
økologisk kvægbrug, finder det forkasteligt at sælge kalvene til udlandet.
- Et liv som tremmekalv i Holland er ikke noget at byde et dyr. Det er dyrplageri, siger han.
Derimod har Kirketerp forståelse for de landmænd, der vælger at aflive deres kalve, når det viser
sig at være umuligt at sælge dem.
Formanden for Dyrenes Beskyttelse, Peter Mollerup, mener, det er helt ude af trit med økologisk
tankegang og dyrevelfærd at sende kalvene ud af landet og opfordrer økologerne til at forbyde
det. Både Kloppenborg eller Kirketerp foretrækker dog at appellere til den enkelte landmands
etik. Der er regler nok indenfor det økologiske landbrug. Flere vil ikke løse problemet, mener de.
NetAvisen Økologisk Jordbrug, uge 16, 1997
Redigeret af Gustav Bech Jensen
|