På andet
år kan københavnerne tage del i den årlige
Økodag, hvor de økologiske
køer springer glade på græs for første gang. Mejeriselskabet Arla har i år udvidet
arrangementet og inviterer til Økofest ved Torvehallerne.
Hidtil har
den årlige Økodag kun været holdt på forskellige gårde rundt om i landet,
og det har været et problem, at de mange ofte skulle rejse langt for at
deltage i Økodag - samtidig var de få
Økodag arrangementer
tæt ved København og på Sjælland
ofte belastet af for mange besøgende på grund af deres placering.
Nu har
mejeriselskabet Arla taget initiativ til, at Økodagen kommer til storbyen,
og at folk i hovedstaden kommer til Økodagen. En stor Økofest ved
TorvehallerneKBH i København, hvor københavnerne på storskærm kan se
direkte transmission fra Engmosegård i Nordsjælland. De nye tiltag er et supplement til den
årlige tradition, hvor udvalgte økologiske bondegårde rundt om i landet
åbner dørene op, så danskerne kan få lov at opleve de ivrige køer løbe på
græs for første gang i år.
Økologiske forbrugere skal med til Økofesten
Når man ser på det økologiske landkort, er fordelingen af køer og
økologi-bevidste danskere helt skæv. Mens de fleste køer opholder sig på
landbrug i Jylland, bor de fleste økologi-bevidste danskere i
hovedstadsområdet og Østjylland, hvor det økologiske forbrug også er
højest. En undersøgelse, som
Epinion har lavet for Arla, viser, at næsten
hver tredje københavner har altid økologiske varer i kurven, når de er på
indkøb, mens kun hver femte i resten af landet udelukkende handler
økologisk. Undersøgelsen påpeger samtidig, at hele syv ud af ti
københavnere aldrig har besøgt en økologisk gård, og kun tre procent af
københavnere var med til at fejre Økodagen sidste år. Det skal der nu
laves om på.
- Vi
håber og tror på, at vi med særtoget Harmonie-ekspressen og Økofesten ved
Torvehallerne kan få endnu flere københavnerne til at fejre
økologien på Økodag. Vi ved, at børnefamilier elsker at komme en tur på
landet, men der er bare ikke så mange økologiske gårde på Sjælland. Derfor
prøver vi nu at skabe møde mellem de økologiske køer og københavnere med
de to nye tiltag, siger Jakob Knudsen, marketingdirektør i Arla.
Økofest
med masser af aktiviteter
Til Økofesten ved Torvehallerne i København kan børn og voksne komme tæt
på køer og kalve, tage på skattejagt i en korncontainer, ryste smør og
smage på økologiske mejeriprodukter. På en storskærm kan de fremmødte
følge en direkte live transmission fra en jysk gård og se køernes
badutspring, når de lukkes ud på græs klokken 12. Den populære
børne-tv-vært Jacob Riising vil stå for underholdningen og nervepirrende
nedtælling til køernes forårsfest.
Læs evt.
mere om
Arlas økodag i København
17.4.2012 - rev. 20.3.2013
|