Bistadet
i Den Økologiske Have er udstyret med glas, så man kan se
direkte ind på bitavlerne
|
Den økologiske
have holder i juni flere arrangementer med fokus på bier og etablering af
bistader.
Nyslynget
honning og jordbær
Lørdag den 21 juni kl. 13.30 - 16.00
Ved Odder Biavlerforening
Normalt er
det kun biavlere, der ved hvordan nyslynget bivarm honning på nyplukkede
jordbær smager, men lørdag d. 21 juni er det jordbær/honningdag, og
over hele landet vil Dansk Biavlerforenings lokalforeninger tilbyde denne
unikke smagsoplevelse!
Odder
Biavlerforening gør lidt ekstra ud af det, idet vi tilbyder mulighed for
at se, hvordan man henter honningtavlerne fra bigården samt slynger og
tapper de gyldne dråber, og tilsidst tapper honningen på glas. Er man
interessseret kan man købe bivarm honning og økologiske jordbær.
Friskere kan det ikke blive!
Jordbær-honning
arrangementet henvender sig både til børn og voksne, og det bliver en
oplevelse for både syn, duft og smagssanserne. Kl. 13.30 Kan
interesserede komme med ned i bigården og se hvordan man tager honning
fra bierne. Kl. 14.00 -16.00 Honningtavler skrælles, slynges og honning
tappes i Den Økologiske Haves væksthus.
Kan du
stikke den?
Søndag den 22 juni kl. 14-16
Av for søren, jeg blev stukket! Ja, morsomt er det ikke, når en bi tager
fejl af én selv og en velduftende blomst. Til gengæld er honning på
morgenmaden ikke at foragte. Og ikke nok med, at bierne fremstiller den
lækre "klister", vi smører på maden - bierne er også vigtige
for balancen i vort økosystem.
Søndagens
rundvisning i Den Økologiske Have starter i væksthuset, hvor formanden
for Odder og omegns biavlerforening, læge Jan Sæther, fortæller om
honningbien. Honningbiens liv i bisamfundet er helt specielt, her gælder
princippet »Én for alle og alle for én«. Der fortælles om
honningbien, dens betydning for vores flora, for vores samfundsøkonomi,
og om hvordan bien kan lede til spændende naturoplevelser. Man kan smage
forskellige typer honning, og der er mulighed for at opleve Havens
bigård. Arrangementet starter kl. 14 med foredrag i Havens væksthus.?
Arrangementerne
holdes i:
Den
Økologiske Have
Rørthvej 132
Odder
Tlf: 86 54 54 00
Pris:
Entré til Haven
voksne 50 kr.
børn 4-17 år, 15 kr
Bus 102
afgår fra Århus Rutebilstation og har stoppested 200 meter fra Haven.
Benyttes Odderbanen, så er der 30 minutters gang fra Odder station.
Der er
gratis parkeringsplads og handicaptoilet i Den Økologiske Have.
Læs evt.
mere om Den Økologiske Have
|