SIAL Kina
Fødevaremesse i Shanghai, Kina
 

 

 

Biofach Shanghai
Læs også om øko-messen
Biofach Shanghai


 

 


Læs om:
City Shop
et kinesisk supermarked med stort øko-salg



 




Adskillige europæiske lande har valgt at udstille på SIAL i Shanghai - ofte er hovedparten af personalet dog kinesisk - som her på den spanske stand.

Den store fødevaremesse SIAL har haft en Østasiatisk afdeling siden 1999, hvor den blev holdt holdt i Singapore. Allerede året efter flyttede SIAL dog til Beijing, men siden 2002 har SIAL China hvert år været holdt i Shanghai.

Messen holdes nu fast sammen med Packtech & Foodtech i det store Shanghai New International Expo Centre i Shanghais nye bydel Pudong.

Selv om kinesiske virksomheder fylder meget på messen har SIAL et ret internationalt tilsnit. Omkring halvdelen af udstillerne er udenlandske, heriblandt adskillige store nationale stande fra lande som Spanien, Tyskland, USA m.fl. i 2009 var der også en stor stand for EU's regionale produkter.

Uhrentholt på SIAL i Shanghai
Danmark er indtil videre svagt repræsenteret på SIAL i Shanghai. Virksomheden Uhrenholt var i 2009 den eneste danske virksomhed som var fuldt repræsenteret med danskere på standen.

Hovedparten af de besøgende er dog kinesiske. Kun omkring 12 procent af de besøgende er ikke-kinesere og heraf kommer endda de fleste fra Korea, Japan, Australien og det øvrige Østasien. I alt har messen knap 30.000 besøgende.

Messen er fordelt på tre store haller, hertil kommer en fjerde hal, som omfatter Packtech & Foodtech messen. Udover selve messen holdes en række oplæg og foredrag omkring fødevarer. Der er dog tale om et mindre antal oplæg. Der er ikke er knyttet egentlige konferencer til SIAL.


Blandt de få rene økologiske udstillere var Gérald Jolivet, som bl.a. repræsenterer det økologiske brød fra Biofournil.

Økologiske varer har ikke nogen stor plads på SIAL i Shanghai. Selv om op imod et halvt hundrede udstillere i kataloget angiver, at de har økologiske produkter, viser det sig ofte, når man møder op hos udstilleren, at der er meget lidt - eller slet intet økologisk på standen. Skal man finde et mere massivt opbud af økologiske varer bør man besøge Biofach Shanghai, som holdes tidsmæssigt meget tæt på SIAL.

Der er dog også seriøse økologiske virksomheder på SIAL - både blandt de kinesiske og de udenlandske udstillere. Blandt dem var i 2009 Gérald Jolivet, som udstillede med henblik på at finde en kinesisk importør til det økologiske brød Biofornil. Brødet er gennem fire år blevet solgt i supermarkeder i Shanghai (bl.a. City Shop), men den importør-firmaet lukkede og erfaringen har vist Gérald Jolivet, at det er urealistisk at eksportere til Kina, hvis man ikke har en fast kinesisk partner.

Shandong på SIAL
Adskillige kinesiske provinser markedsfører sig sammen på SIAL - her er det "gaden" for Shandong.


Det mest opsigtsvækkende danske udtryk på SIAL fandt man i 2009 på standen for Nordsea Food. Importfirmaet er kinesisk men sælger Bornholms "Officer" fiskekonserves. Bemærk, at der også er danske flag på medarbejdernes arme!!

Tålmodig venten på kunder - kinesisk stand på SIAL

I kinesisk markedsføreing spares der ikke på farverne. Således heller ikke på denne stand.

Svineslagteriet Tican var blandt de få danske virksomheder som var repræsenteret på SIAL. Her besøges standen af den danske generalkonsul i Shanghai, Susanne Hyldelund (i midten) samt handelsrådgiver Tracy Wu fra generalkonsulatet (tv).

Chokoladefrøer med vanille - tja man må håbe, at billedet fortæller alt på disse Carletti-pakker. Chokoladen stod i øvrigt på en af de stande, som hævdede at have økologiske varer - med henvisning til, at de havde vingummi med naturlige farve- og smagsstoffer.

Optræden med traditionel mad i folkedragter fra en af kinas mange minoritetsfolk.

SIAL Shanghai holdes i maj i Shanghai New International Expo Centre. Centret ligger i Shanghai-bydelen Pudong - kun 600 metter fra metro-stationen Longyang Lu (Longyang Road), som også er endestation for Maglev-banen, som går direkte fra Pudong International Airport.

Under store messer - som SIAL - kører der gratis transitbusser fra Longyang Lu til Shanghai International Expo Centre. Fra det øvrige Shanghai er det således let at køre i metro næsten til messecentret.