-
I starten troede de andre oliven-producenter, at vi var blevet
tossede, men i dag er der flere som kan se, at vi må gøre noget
- blandt andet for at stoppe jord-erosionen, siger Fransisco
Nunez de Prado.
|
Selv
om Andalusien producerer stadig mere økologisk olivenolie er det stadig
for lidt. Spanien importerer nu økologisk olivenolie
For en
indfødt nordbo virker det fjernt og næsten ligegyldigt, om oliventræer
er økologiske eller ej. Hvad forskel kan det gøre, om nogle tørre
træer ved Middelhavet kaldes økologiske?
I Spanien
- og i særdeleshed i den sydlige provins Andalusien - er virkeligheden
helt anderledes. Her er oliven den mest værdsatte landbrugs-afgrøde.
Bjergene er dækket af oliventræer. Alene Andalusiens olivenplantager
dækker 1,6 millioner hektar - mere end det samlede danske kornareal.
Selv
en skandinavisk turist kan - med lidt vejledning - se forskel på
økologiske og konventionelle olivenplantager. Under de økologiske
træer er der et bunddække af blandt andet græs og kompost.
|
Olie er
for spaniere, hvad mælk, smør og ost har været for danskere i
generationer. Intet måltid uden olivenolie. Selv om Spanien er Verdens
største producent af olivenolie, er eksport-andelen relativt lille.
Spanierne spiser hovedparten selv.
Knap tre
procent af oliven-arealet dyrkes økologisk - 42.000 hektar.
En af
pionererne i økologisk olivenproduktion er Fransisco Nunez de Prado, som
sammen med sin bror driver en oliven-virksomhed i byen Baena et halvt
hundrede kilometer udenfor Córdoba. De er syvende generation på
olivenmøllen, som startede produktionen i 1785.
Virksomheden
er blandt andet kendt for, at være den eneste spanske olivenmølle, som
tapper den såkaldte "blomst" - Flor - af olien på flasker. Blomsten er
de første 20 procent af olien som drypper naturligt fra de malede bær,
inden selve presningen begynder. Denne del af olien betragtes af kendere
som den bedste fraktion, selv om den på de øvrige møller blot ender på
flasker sammen med den øvrige Ekstra Jomfruolie.
Mange
konventionelle olivenplantager ligner næsten beplantede ørkener.
Her en nyplantet plantage.
|
I deres
evige jagt på særlige kvaliteter var Nunez de Prado familien også
blandt de første til at interessere sig for økologisk drift. Allerede i
1987 lagde de plantagerne om.
- I
starten troede de andre oliven-producenter, at vi var blevet tossede, men
i dag er der flere som kan se, at vi må gøre noget - blandt andet for at
stoppe jord-erosionen, siger Fransisco Nunez de Prado.
Græs
og bunddække
forhindrer erosion
Økologiske
olivenplantager adskiller sig så tydeligt fra de konventionelle, at selv
skandinaviske turister - med lidt vejledning - kan se forskellen. I de
konventionelle plantager er plantedækket sprøjtet væk. De ligner
næsten beplantede ørkener, i modsætning til de økologiske plantager,
hvor træerne er omgivet af græs og anden bunddække. For yderligere at
holde på jorden bruger Nunez de Prado også de færdigpressede oliven. De
komposteres og lægges tilbage som gødning mellem træerne.
Den
frygtede middelhavsflue, som konventionelle producenter sprøjter
systematisk, må Nunez de Prado begrænse med blandt andet feromoner -
duftstoffer. Til gengæld har han vanskeligt ved at skifte til mere
resistente sorter, som ellers er populært i andre økologiske
produktions-grene.
- Det
kræver et virkelig godt helbred at forny en eksisterende olivenplantage,
for træerne udvikler sig så langsomt, at man ikke kan forsvare at skifte
dem ud før, de har produceret oliven i omkring 200 år, griner
Fransisco Nunez de Prado.
Spanien
må importere
økologisk olivenolie
Nunez de
Prado plantagen omfatter 160.000 oliventræer, og møllen producerer cirka
1000 tons olivenolie om året. Ligesom flere af de andre økologiske
olivenmøller har Nunez de Prado måttet arbejde for at skabe en eksport
af økologisk olivenolie til en lang række lande. Det er lykkedes rigtig
godt. Næsten for godt:
Efter at
spanierne i de seneste år er begyndt at købe flere økologiske varer, er
Spanien blevet tvunget til at importere økologisk olivenolie fra Tunesien
og Argentina for at dække efterspørgslen fra de evigt olie-glade
spaniere.
Artiklen
blev bragt i dagbladet Børsen d. 11. oktober 2007. Publiceret på på ØkoWeb
Danmark d. 19. oktober 2007
|