Opdateret august 1996 ØkoWeb DK
Regel-menu
2092/91-oversigt
Definitioner

Artikel 4

I denne forordning forstås ved:

  1. mærkning: angivelser, oplysninger, fabriks- eller varemærker, billeder eller symboler, som er anført på em ballager, dokumenter, skilte, etiketter eller halsetiketter af enhver art, der ledsager eller henviser til et produkt som omhandlet i artikel 1;

  2. produktion: aktiviteter på landbrugsbedriften med henblik på fremstilling, emballering og første mærkning som økologisk producerede produkter af landbrugsprodukter, der produceres på samme bedrift;

  3. tilberedning: aktiviteter i forbindelse med konservering og/eller forarbejdning af landbrugsprodukter samt emballering og/eller ændringer i mærkningen som økologisk producerede produkter af de friske eller ferske, konserverede og/eller forarbejdede produkter;

  4. markedsføring: opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, salg, levering eller enhver anden måde, hvorved produkter bringes i handelen;

  5. erhvervsdrivende: fysisk eller juridisk person, der producerer, tilbereder eller fra tredjelande indfører produkter som omhandlet i artikel 1 med henblik på markedsføring heraf, eller som markedsfører disse produkter;

  6. ingredienser: stoffer, herunder tilsætningsstoffer, der anvendes ved tilberedning af produkter omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), og som er defineret i artikel 6, stk. 4, i direktiv 79/112/EØF om tilnærmelse af med lemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler;

  7. plantebeskyttelsesmidler: produkter som defineret i artikel 2, punkt 1, i Rådets direktiv 79/117/EØF af 21. december 1978 om forbud mod markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indeholdende visse virksomme stoffer (1), senest ændret ved direktiv 89/365/EØF (2);

  8. vaske- og rengøringsmidler: stoffer og tilberedninger i henhold til Rådets direktiv 73/404/EØF af 22. novem ber 1973 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om vaske- og rengøringsmidler (3), senest ændret ved direktiv 86/94/EØF (4), der er bestemt til rengøring af visse af de i artikel 1, stk. 1, litra a, omhandlede produkter;

  9. færdigpakket levnedsmiddel: salgsenhed som defineret i artikel 1, stk. 3, litra b), i direktiv 79/112/EØF;

  10. ingrediensliste: ingrediensliste som omhandlet i artikel 6 i direktiv 79/112/EØF.


(1) EFT nr. L 33 af 8.2.1979, s. 36.
(2) EFT nr. L 159 af 10.6.1989, s. 58.
(3) EFT nr. L 347 af 17.12.1973, s. 51.
(4) EFT nr. L 80 af 25.3.1986, s. 51.