Naturkosmetik og økologisk kosmetik
 
Kosmetik mærker
 
Kosmetik Forhandlere



Modemesse i København:
Økologisk fokus på børnetøj

9. august 2006


Økologisk kjole fra Ballade
Nancy Winthers blomsterkjoler til sommersæsonen 2007

København er center for tøj og mode i denne uge, og i dag åbner den store modemesse Ciffkids - Copenhagen International Fashion Fair i Bellacentret.

Økologisk tøj er ikke det som dominerer messen, men tre tøjfirmaer holder miljø-fanen højt på messen. De fokuserer alle på børnetøj.

På messen udstiller Nuno Organic og Serendipity. Ny på markedet er desuden Nancy Winther med det tøjfirmaet Ballade, som præsenterer dansk-designede økologiske modeller på modemessen.

Nancy Winther blev inspireret til at at starte en økologisk børnekollektion, da hun selv blev mor. Hun undrer sig over, at Danmark har så lille udbud af miljøvenligt tøj, mens udviklingen er gået meget hurtigere i vore nabolande Tyskland og Sverige.


Ternet kjolesæt fra Ballade

Ballades tøj sys af økologisk bomuld, hamp og hør. Tøjet produceres i Danmark, Polen og Tyrkiet, men Nancy Winther overvejer også at lade noget tøj sy i Kina.

Ligesom for økologiske fødevarer har også Nancy Winther måttet erkende, at den store udfordring er at få varerne repræsenteret i detailhandelen. Det er lykkedes nogle få steder, men hun håber, at modemessen Ciffkids vil hjælpe sikre nye kontakter blandt disponenterne.

Bomuldsproduktionen blandt de mest gift-intensive, men herudover er selve forarbejdningen af tøj ofte stærkt miljøbelastende. For nylig bragte DR1 rystende reportager om miljøjforholdene på blandt andet indiske tekstilfabrikker.

Farve- og andre kemikalierester er et kendt problem i tøj. Dét er sandsynligvis én af grundene til, at netop børnetøj er banebryder for introduktionen af miljøvenlige tekstiler, idet bekymringen for kemikalierester er større i forhold til mindre børn.