|
Første
øko-offer for finanskrisen:
Det økologiske supermarked i Kolding tegner til at være blandt de første økologiske ofre for finanskrisen. Jesper Schimming mener ikke, at der generelt er grund til at tro, at jyder ikke skulle være være klar til økologi. - Målt på effekten af de tiltag vi gjorde, var det meget svært at se formålet i at fortsætte. Det er dog nok mere udtryk for dårlig timing, og her tænker jeg selvfølgelig på finanskrisen, siger Jesper Schimming. Schimmings overtagelse af supermarkedet i Kolding skete 1. september - netop som mørke økonomiske skyer trak op i horisonten, og han har ikke lagt skjul på, at det har taget toppen af de økologiske forbrugeres købelyst. Lukningen af det økologiske supermarked i Kolding er den sidste af en række lukninger af økologiske supermarkeder i Jylland. Tidligere er økologiske supermarkeder i Holstebro, Viborg, Herning og Århus gået konkurs. Både i Århus, Herning og Kolding endda flere gange. Ialt har der indenfor de sidste to år været ti lukninger af økologiske jyske supermarkeder indenfor i Jylland. De økologiske supermarkeder i Kolding og Århus gjorde sig særligt bemærket ved i en periode endda at have egne slagterafdelinger med salg af frisk kød, men det projekt blev opgivet i Kolding, da Egefeld overtog butikken. Butikken i Kolding blev startet af en gruppe økologiske landmænd og drevet under navnet Høkeren. Da den lukkede, blev butikken overtaget af kæden Gårdbutikken, som også drev butikker i Århus, Holstebro og Viborg. Efter Gårdbutikkens konkurs overtog Hedeagergård, som 1. september 2008 overdrog den til Egefeld. Jesper
Schimming understreger, at lukningen i Kolding ikke får indlflydelse på
driften hans økologiske supermarkeder i Valby og på Frederiksberg.
|
|
||||||