Fødevareminister Eva Kjer Hansen åbner Biofach
Læs om årets Biofach:
Biofach-reportage 1
Økologisk vin på Biofach
Se flere billeder på
Biofach-reportage 2
På Slaget 12 spillede til Gallafest
Se bl.a. festbilleder på: 
Biofach-reportage 3
 
Se listen
Danske virksomheder på Biofach 2009
 

Tips til Biofach

Hvordan kommer jeg rundt i Nürnberg?
Se listen:
Danske virksomheder
på Biofach 2009

 


Biofach 2009:
Nyt økologisk EU-mærke skal til folkeafstemning i hele EU
24. februar 2009

Alle EU-borgere får mulighed for deltage i afgørelsen af, hvordan EU's nye økologi-mærke skal se ud. Det bekendtgjorde EU's landbrugskommissær Mariann Fischer Boel ved åbningen af årets Biofach i Nürnberg 2009.

Kommissæren talte ved den officielle åbning torsdag, hvor også den danske minister Eva Kjer Hansen og den tyske fødevareminister Ilse Aigner deltog som talere.

Mariann Fischer Boel ved åbningen af Biofach
Mariann Fischer Boel da hun under den officielle åbningsceremoni af Biofach bekendtgjorde, at EU-mærket skal vedtages ved en afstemning i hele EU.

Kommissæren sagde, at der som oplæg til det nye økologiske EU-mærke vil blive udskrevet en designkonkurrence om udformningen af mærket. Efter konkurrencen vil forslagene blive offentliggjort og de forskellge forslag vil blive lagt ud til en afsteming, hvor alle EU-borgere har mulighed for at give deres mening til kende. Hun opfordrede kraftigt til, at alle økologisk interesserede deltog i afstemningen.


Det hidtidige øko-mærke

Mariann Fischer Boel gik ikke i detaljer med, hvordan konkurrencen og afstemningen skulle forløbe rent praktisk. Kilder i EU oplyser dog, at konkurrencen ventes udskrevet blandt design-studerende i hele Europa, mens afstemningen ventes afviklet som en form for internet-afstemning. Det er dog ikke bekendtgjort, om alle EU-borgere stilles lige, eller om der bliver tale om samme system som ved Melodi Grand Prix, hvor landene - uanset størrelse - stilles lige.


Økomærket fra supermarkedskæden Aldi

EU kommissionens tidlgere forslag til nyt øko-mærke

Det har længe været klart, at EU's nuværende økologi-mærke skulle skiftes ud, idet mærket har for stor lighed med andre EU-mærker, som ikke har tilknytning til økologi. Blandt andet ligger mærket meget tæt på det mærke som angiver regionalt beskyttede fødevarer som Parmaskinke og Feta-ost.

EU kommissionen barslede sidste år med et forslag til nyt EU-mærke, men forslaget endte i noget nær en skandale, da det viste sig at have en påfaldende lighed med et tilsvarende mærke fra supermarkedskæden Aldi - en lighed som kommissionen ikke havde været opmærksom på. Det er baggrunden for, at EU-kommissionen nu involvererer hele Europa i sikringen af, at mærket får den rette udformning. Mariann Fischer Boel varslede, at afstemningen om det nye øko-mærke vil blive gennemført allerede i løbet af 2009.

I de nye regler for anvendelsen af EU's økomærke ventes som noget nyt fastsat, at det bliver en pligt for økologiske producenter at benytte logoet på produkter som sælges som økologiske - i modsætning til idag, hvor det er frivilligt, om mærket benyttes.