Copenhagen
Food Fair
holdes i Bella
Center og henvender sig til professionelle indenfor
fødevarebranchen. Med udgangspunkt i regeringens målsætning om,
at der skal være 60% økologiske råvarer i offentlige køkkener i
2020 er der mange økologiske aktiviteter på messen, herunder et
særligt økologisk messe-område.
Biofach
i den sydtyske by Nürnberg er verdens største økologiske messe. I tilknytning
til Biofach messen holdes også en messe velvære - herunder økologisk
kosmetik - Vivaness. For første gang i mange år udstilles i år
også med økologiske
tekstiler.
Biofach vælger
ofte Årets Land, som der sættes særlig fokus på. I 2015 er
valget faldet på Holland.
Messen EPIF, Eco-Products International Fair
er en økologisk og bæredygtig messe som går på skift mellem en
række asiatise lande. Messen har tidligere været holdt i Filippinernes
hovedstad Manila samt i Malaysia, Thailand, Singapore, Vietnam og
Indonesien
De fleste skoler holder
vinterferie i uge 7 eller 8. Vinterferien er ikke en
lovmæssigt fastsat ferie, og skolerne eller kommunerne kan
derfor selv vælge, hvornår de holder den - eller de kan vælge at
bruge fridagene til andre ferier eller fridage på et andet
tidspunkt af året.
Fastelavn falder oftest i februar -
således også i år.
Første
hverdag i februar begynder forårs-semesteret på universiteterne
og mange højere læreanstalter.
Valentinsdag, som
falder 14. 14. februar er en forholdsvis ny tradition i Danmark.
Det er en katolsk tradition som blev indstiftet af pave Gelasius
i år 496 for at hylde Sankt Valentin, som angiveligt med livet
som indsats viede unge soldater, selvom kejser Claudius II havde
forbudt det soldaterne at gifte eller forlove sig. Han blev
henrettet ved halshugning d. 14. februar. Selv om dagen i dag
oftest forbindes med at være en hyldest til de elskende, er den
oprindelig nok i højere en hyldest til ægteskabet. Traditionen
er vidt udbredt i USA, hvor der er tradition for at sende
Valentinskort og give blomster, chokolade eller andre
kærlighedsgaver til sin elskede.
Kyndelmisse betragtes
traditionelt som årets koldeste dag. Dagen betragtes som
vinterens midte, og et gammelt husråd tilsiger, at landmænd på
denne dag stadig skal have halvdelen af vinterfoderet tilbage.
Københavns Modeuge holdes to
gange årligt. Økologisk tøj er stadig kun en niche på den
store modebegivenhed, men stadig flere tøjfirmaer har lanceret
økologiske modeller, og på CIFFKIDS - messen for børnetøj er
der forholdsvis mange økologiske tøj-virksomheder. Læs reportage
om økologi på modeugen fra et tidligere år.
Kinesisk Nytår – Fårets /
Gedens år. Det kinesiske nytår var to uger og er det
helligdage i Kina som varer to uger. Festen kaldes også
Forårsfestival og begynder den første dag i den første måned af
det kinesiske år, som starter ved 2. nymåne efter
vintersolhverv. Nytåret slutter på den 15. dag med
Lanternefestival. I 2015 går Kina ind i Fårets / Gedens år d.
19. februar
På skudår er der 29
dage i februar. I modsætning til, hvad mange tror, er skuddag d.
24. februar og ikke den 29. februar
|