Sofari
I maj inviterer de økologiske
svineproducenter til at møde de økologiske søer og grise
på mark og i stald. Bemærk, at arrangementet i år er
flyttet fra sidste søndag i maj til næst-sidste søndag i
maj
Læs
mere |
BioFach China
Er en
kinesisk version af verdens største økologiske messe Biofach i
Nürnberg. Kun et par uger før Biofach i Shanghai
holdes også SIAL
China - den største fødevaremesse i Shanghai, som dog omfatter
markant mindre økologi end Biofach.
Læs
mere |
PLMA
I Amsterdam holdes hvert år denne særlige messe for
fødevareproducenter, som ønsker at levere deres varer i kæders
eller andres eget varemærke – såkaldt ”Private Label”. Messen,
som i år finder sted d. 16. og 17. maj, har altid flere danske
økologiske udstillere.
www.plmainternational.com
Next Organic Berlin
Berlin har i flere år været vært for denne innovative økologiske
messe, som normalt holdes i maj. Her lægges vægt på gastronomi,
CSR og små virksomheders helt nye produkter og koncepter, som
viser vejen mod de kommende års udvikling indenfor økologi og
fødevarer. Next Organic holdes i den historiske - nu nedlagte -
lufthavn Tempelhof.
www.next-organic.de
Arbejdernes Internationale
Kampdag
Holdes altid 1. maj. Nogle lønmodtagere - især timelønnede - har
halv eller hel fridag afhængig af deres overenskomst. Dagen blev
holdt første gang i Australien i 1856 for at kæmpe for 8 timers
arbejdsdag - men blev dog i starten holdt 21. april.
Store Bededag
Fjerde fredag efter påske har siden 1686 været lovfæstet
helligdag i Danmark. Traditionelt varsledes den aftenen før med
stormklokke-ringning fra kirkerne, hvorefter alle butikker og
beværtninger skulle lukke. Heraf kommer traditionen med at købe
hvedeknopper om torsdagen og varme dem op på Store Bededag, når
bageren var lukket. I dag spises de ”varme hveder” typisk
allerede torsdag aften – Store Bededagsaften.
Kristi Himmelfartsdag
Flere gange efter sin død viste Jesus sig på Jorden, men 40 dage
efter påske var det slut. Her for han til himmels, hvilket
markeres på Kristi Himmelfartsdag. Dagen efter – fredag – er
ikke en helligdag, men de fleste skoler – og nogle
arbejdspladser – sikrer sig en lille ferie ved også at holde fri
denne dag.
Sireneafprøvning
Første onsdag i maj afprøves landets sirener kl. 12.00 - 12.08
Prins Henrik
Ældste søn af Prins Joachim og prinsesse Marie. Han er født d.
4. maj 2009.
Mors Dag
Den amerikansk inspirerede fejring af mødre holdes 2. søndag i
maj. Dagen blev indstiftet i USA på initiativ af Anna Jarvis
(1864 - 1948). |