Maskiner og mennesker
Thomas Harttung

Slås fortsat for EU-mærket
Ritt Bjerregaard

Samarbejde giver styrke
Karsten Deibjerg

Ifølge Poul Pedersen startede Thise Mejeri under initifadalignende tilstande, når lastbilerne kørte ud gennem masserne. Dengang skulle man langt væk for at finde respekten, sagde han. I dag findes den også i lokalområdet. Men i løbet af sine første 12 økologiske år er Thise Mejeri også nået et godt stykke vej: 50 medarbejdere, et repertoire på godt 70 forskellige oste og surmælksprodukter, en markedsandel på fire procent og en eksportandel af egen produktion på 20 procent. Blandt andet leverer Thise til Lufthansa i Hamburg, "godt nok ikke så meget, men det lyder godt, at vi er med der!"

Nu satser Thise på fedtfattige produkter, og som afslutning på sit indlæg fandt Poul Pedersen en gråtonet mælkekarton frem og satte den resolut i bordet foran Karen Marien Nielsen. "Mie har råbt på fedtfattige produkter, og her kommer så den første skummetmælksyoghurt med frugt i: hindbær og rabarber."

Yoghurten var næsten varm endnu - så ny er den. Sammen med en ligeså ny acido naturel, også brygget på skummetmælk, kommer den sikkert på markedet i de endnu ikke færdige kartoner i januar måned, hvor mange som regel gerne vil smide et par kilo.

Karen Marie Nielsen - blandt venner kaldet Mie - fortalte om dengang de begyndte at se sig om efter økologiske varer til Nykøbing Sygehus i 1990, og der var "meget, Poul Pedersen ikke gad lave." På hendes forespørgsel havde han svaret: "Frugtyoghurt?! Du kan sgu’ selv putte frugterne i!". To år senere kom der frugt i Thises yoghurt, men med Poul Pedersens egne ord var det nogle meget kogte jordbær, hvor farven var blevet væk.

Fedtprocenten er blevet reduceret, og selvom historien intet fortæller om farven på hindbærrene og rabarberne, har Karen Marie nu fået to ønsker til Thise opfyldt. Alligevel er hun ikke sådan at imponere: "Thise Mejeri er efterhånden blevet meget avanceret, meeeen jeg synes nu, de burde begynde at fokusere mere på kundepleje."

Sådan er tonen vist der i Nordjylland.

Maskiner og mennesker
Thomas Harttung, den økologiske godsejer fra Barritskov og Aarstidernes bagmand, kom med en fortalelse under onsdagens plenummøde om udvikling i økologien: "Jeg foretrækker maskiner for mennesker," kom han til at sige og måtte efterfølgende forklare sig. Han mente, at det måske var et freudiansk vink fra hans underbevidsthed om, at han tilbringer for meget tid foran computeren. For naturligvis var hans budskab det modsatte. På Barritskov var der i juni 128, der arbejdede sammen, og selvom deres anciennitet i gennemsnit lå under tre måneder, går intentionen i retningen af flere medarbejdere med større anciennitet. Den nuværende medarbejderstab har i dag været ansat i næsten seks måneder i snit.

"Vi startede som økologiske grønskollinger, og er nu en slags økologiske opkomlinge, men det at vi bliver flere og større må aldrig komme til at gå ud over kvaliteten", sagde han - og konstaterede bramfrit, at "markedsøkologer er yt. Vi satser i stedet på det, vi kalder "landbrugsindividualitet - noget vi kommer til at dyrke meget mere af i de kommende år."

Nogle eksempler: Aarstiderne - den succesrige abonnementsordning med bestilling via internettet - har netop lanceret en "dogmekasse", helt uden sydfrugter og helt i tråd med den danske sæsons udbud lige nu. Desuden berømmede Harttung en relativ ny beslutning om at trække godsets gamle folkekøkken ud af mølposen. I dag kan alle medarbejdere få et rart frokostmåltid for 12 kroner, og også gæster på godset - i år mere end 1.000 - kan få en konkret smagsprøve på, hvad økologisk kvalitet á la Barritskov er.

Harttung afsluttede sit indlæg med visionen for Aarstiderne - sådan som medarbejderne i fællesskab har udtænkt den for nylig: I Aarstiderne er: omtanke, kvalitet, kreativitet, udvikling, vækst, gennemsigtighed og økologi - hverdagskost.

En tilhører opponerede, at økologi handler om ligevægt, ikke om vækst. Harttung svarede, at "vi har taget vækst med i vores vision som en provokation. Verden trænger til, at det vi repræsenterer vokser - og noget andet skrumper. Der er stadig ting, der skal vokse for at kloden kan få det bedre som helhed."

Samarbejde giver styrke
For Karsten Deibjerg var den 1. november - kongressens første dag - en personlig mærkedag: For netop ti år siden startede han på den dato i økologiens første afsætningshus på Danmarksvej i Skanderborg med virke i Økokød A.m.b.a.

I dag sidder han på den magtfulde post som salgsdirektør for Danish Crown, men ærgrede sig lidt over, at der ikke også var skrevet Friland Food på hans visitkort. Her er han trods alt stadig - med cirka én ugentlig arbejdsdag - direktør, omend selskabet nu er ejet af Danish Crown.Han måtte også medgive, at han jo ikke havde brokket sig for at få teksten på badgen lavet om...

Friland Food blev til i 1992 netop i samarbejde med de "lysegrønne" - og også med Dyrenes Beskyttelse. Tilbageblikket på udviklingen gennem de ti år - med en meget inspirerende tid med Økokod A.m.b.a. og alle andre græsrodsorganisationer - har bekræftet ham i hans overbevisning om, at samarbejde giver styrke.

"Jeg er købmand, ikke idealist - og vil gerne forklare mig over for Thomas Harttung bagefter", sagde han med glimt i stemmen og sigte på den foregående indlægsholder. "Samarbejde også med andre end økologer er nødvendigt, hvis økologien skal udvikle sig. Hvordan kan jeg selv vinde respekt, hvis jeg ikke respekterer andre?"

For Friland Food var samarbejdet et vægtigt argument for at lægge sig sammen med Danish Crown - herunder, at produktionspotentialet blev mangedoblet.

"Vi kan nu slagte 15-16 millioner økologiske svin om året, om det skulle være. Samtidig er den relative pris for at slagte 50.000 økosvin den samme."
De største farer for økologiens udvikling ifølge Karsten Deibjerg: Svindel og snyd med økologien undergraver troværdigheden. Overproduktion og de deraf følgende vigende priser udgør en anden fare - som må mødes med bedre markedsføring af økologisk kød. Sidst - men ikke mindst - bør alle økologer gå uden om bedrevidenhed.

Troværdige æbler
Hvilke midler Eva brugte over for Adam, da han i den berømte have tog imod æblet fra hendes hånd, skal vi ikke her komme ind på. Og vel vidende, hvad dén historie endte med, er det nok heller ikke den vej, nutidens økologiske frugt- og grøntavlere skal slå ind på. Men et eller andet må de gøre, hvis ikke økologien skal dø med dem om føje år, sagde Bo Nytofte, salgschef i Biodania, på temamødet om frugt og grønt.

"Presset fra detailhandelen om at gøre økologien billigere og billigere dræber mangfoldigheden, og økologien vil dø med den. Vi giver vores økologiske kvalitetsvarer fra os til detailhandlerne, som ikke forstår, hvad det handler om – og derfor må vi måske finde andre måder at afsætte vores produktion på. Den er ikke større, end at den godt kan flyttes," sagde han.

Søren Ejlersen fra Aarstiderne, der har meget gode erfaringer med abonnementssystemet og den tætte kontakt til kunderne, sagde ligeledes, at "detailhandelen i det store og hele har ødelagt forbrugernes forventninger til økologiske varer."

Men man skal som bekendt ikke smide med rådne æbler, hvis man selv har orm i kernehuset. Tidens varme debat om kobber eller ej i økologisk frugtavl fik en del af mødedeltagerne op af stolene med meldingen, "Kobbersprøjtning vil måske udvande hele økologibegrebet for forbrugeren."

Maren Korsgaard fra Landbrugets Rådgivningscenter medbragte saftige, sprøde – usprøjtede - aroma æbler fra egen have til stor smagsfornøjelse for alle på mødet. Hun mener til gengæld, at der ligger en stor pædagogisk opgave i at opdrage forbrugerne til at forstå, at der er forskel på økologiske sprøjtemidler og almindelige pesticider, fordi "det ville være selvmord at forsøge at leve af en usprøjtet lille frugtplantage."

Kobber-eller-ej-debatten kører videre. Det samme gør spørgsmålet om troværdigheden i produktion og afsætning.

Hun gentog, at hun vil arbejde for en opfølgning på den såkaldte Wien-konference allerede i maj næste år i Danmark. I sin tale gav ministeren også tilsagn om at arbejde for, at fase 2  af Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO II) kan få 160 millioner kroner. Det er stort set en fortsættelse af de nuværende bevilling - men omtrent det halve af det, Aktionsplan II anbefaler. Hun nævnte ikke noget om, hvorvidt Mogens Lykketoft vil kunne lade sig presse til at give mere under finanslovsforhandlingerne.