ØkoWeb - Forsiden
  
Læs mere om:
Biofach
2010 reportage 1
2010 reportage 2
2010 reportage 3
Analyse / kommentar

 

 


Se flere billeder på:
Biofach-reportage 2

Se bl.a. messe-hajen med den travleste stand på: 
Biofach-reportage 3

Er den danske stand for kedelig? Læs:
Kommentaren
om årets dårlige besøgstal

 


Se også
billed-reportager fra:

Biofach 2009

Fest-året, hvor Danmark var årets land

Biofach 2008
danske stande på Biofach 2008

Biofach 2007
Biofach 2007

Biofach 2006
Biofach 2006

Thise slipper køerne løs på den danske stand

Biofach 2001
Biofach 2001

USA på vej med nationale økologiske regler

Biofach 2000
Biofach 2000
Danmarks første fællesstand i Nürnberg

Biofach under pres
Biofach reportage (1)
(Se flere billeder i reportage: 2 og 3)

Nürnberg d. 17. 21. februar 2010
 


I modsætning til det nordiske område er der i de tyske haller 7 og 9 langt mere gøgl og usædvanlige indslag. Her en smuk pige som er sat fast i midten af bordet for at gøre opmærksom på en læskedrik.


Kim Frandsen fra Galla Food er en glad mand. Den økologiske andel af virksomhedens omsætning er på ét år steget fra 1 til 13 procent. Det skyldes ikke mindst maynnaise, remoulade og supper som nu kan fås i en række danske supermarkeder.

Thise Mejeri var blandt de danske virksomheder, som gennem et datterselskab havde fået plads i de tyske haller. Virksomheden havde dog samtidig stand på den nordiske fællesstand. Her ses mejerichef Poul Pedersen ved virksomhedens stand i Hall 7.

Kokken Jesper Paustian var sammen med svenskeren Paul Svensson og finnen Kim Palhus med til at skabe fokus på Nordisk madkultur på den fælles nordiske stand.

Friland havde - i modsætning til sidste år -  valgt kun at have én stand på Biofach. Den blev varetaget af selskabets tyske datterseskab i Kiel og lå derfor på den Schleswig-Holsteinske fællesstand i Hal 9.

Omgivet af en kødrand af pressefotografer, notabiliteter og sikkerhedsfolk gik den tyske fødevareminister Ilse Aigner på rundtur på Biofach.

Også i år beviste Biofach, at den er Verdens vigtigste, største og mest alsidige øko-begivenhed. Men 2010 blev også året, hvor det blev tydeligt, at messen er under pres i konkurrencen fra konventionelle fødevaremesser og den økonomiske afmatning.

Det pres ramte den nordiske og danske fællesstand så hårdt, at den nordiske ende af Hal 1 i perioder virkede næsten tom. (læs evt. kommentar)

Selv om det i andre haller var mindre tydeligt, kan Biofach-arrangørerne ikke længere skjule, at det er en kamp at beholde førertrøjen.

På trods af, at Biofach tager stadig flere produktområder ind (som vin, kosmetik, tøj og nu også fairtrade), viste årets besøgstal et fald på omkring to procent til ca. 43.500, mens antallet af udstillere faldt til 2557 mod 2733 året før.

Årets satsning på Fairtrade - Organic+Fair blev aldrig den store begivenhed, det kunne være blevet. Samtidig blev det i år mere tydeligt, at det ikke er ligemeget, hvor man som virksomhed vælger at stå på Biofach.

I år var det således ikke kun Urtekram, som havde valgt at have flere stande på Biofach. På grund af sit sortiment har Urtekram i flere år været nødsaget til at have stand både i en fødevare-hal og en kosmetik-hal, men i år har også Thise Mejeri valgt at deltage på både den danske fællesstand og med egen stand i den "tyske" Hal 7.

Ifølge mejerichef Poul Pedersen er det en satsning, som man sandsynligvis vil gentage også næste år, idet de to stande får kontakt med vidt forskellige kundetyper på de to stande. Selv om der er færre besøgende på den danske fælles-stand, kommer en række større indkøbere netop dér, mens de mange mindre tyske kunder især findes i de andre haller.

Trods opstarts-vanskeligheder var der dog generelt ros til arrangørerne af den nordiske fællesstand, som hjalp til at skabe større opmærksomhed. Det gav derfor fordele både for storebror Danmark, som stod for 25 af 47 stande, og de nordiske broderlande, hvor især Norge med kun to stande lå i risiko for at drunkne i mængden.

Samtidig viste årets Biofach også, at der måske i fremtiden vil ske større spredning af, hvordan virksomhederne vil lade sig præsentere på Biofach. Mølle Skovly havde valgt at stå i Hal 5, og det er ubestrideligt, at denne stand var langt bedre besøgt end den danske fællesstand i Hal 5. Selv om der var en tale om en ekstraordinært god placering har det utvivlsomt givet anledning blandt flere til at tænke over, hvordan man i fremtiden skal placere og udforme sin stand på, hvis man som virksomhed igen skal udstille på Biofach. Læs evt. ØkoWeb's kommentar..

Se flere billeder fra Biofach 2010:


Se flere billeder på
Biofach-reportage 2

Se også messens travleste stand på: 
Biofach-reportage 3