|
Hvorfor blev den
danske stand særlig hårdt ramt? Biofach er under pres. Besøgstallet er faldende, og konventionelle messer rundt om i Europa får særlige øko-omåder, som kanibaliserer på Biofach. Selv om alle områder blev ramt, var det i år tydeligt, at det danske område og den nordiske fællesstand var særlig hårdt ramt af afmatningen på Biofach. I perioder virkede det danske område næsten tomt, og enkelte udstillere udtrykte endda resultatet som "spild af tid". Men hvorfor blev afmatningen ikke lige fordelt, og hvorfor var især de danske stande i Hal 1 de hårdest ramte? Der er nok flere forklaringer. Her er nogle bud:
Forklaring 1:
Forklaring 2: En af Biofachs store kvaliteter er netop den brogede markedsstemning med sjove indslag, oplevelser og skøre påfund. Det finder man stadig mange steder på Biofach - men ikke på den danske fællesstand!! Standen er præget af helt éns glasborde, éns bag-dekorationer og fælles énsartet belysning. Det er så pænt og enkelt, at man som besøgende får følelsen af, at det er én stor stand - og let overser, at det er 25 vidt forskellige spændende virksomheder. Skal en messestand da ikke være pæn? Ikke nødvendigvis! En messestand skal først og fremmest sælge varer og skabe interesse blandt kunderne, og det er ikke altid det opfyldes bedst af smukt design. Og det opfyldes helt sikkert ikke af, at 25 virksomheder har 25 næsten éns kedelige stande. Slip fantasien løs! Lad kreativiteten blomstre, lad virksomhederne boltre sig og blæs på, om konceptet er éns og opfylder kravene til Scandinavian Design.
Det kunne være en vej ud af
dødvandet.
Forklaring 3: Samtidig er det også nærliggende at tro, at de internationale haller i højere grad mærker konkurrencen fra store konventionelle messer som Anuga og SIAL, som får stadig flere økologiske udstillere. Indkøberne fra større supermarkedskæder, industri og grossister besøger i forvejen disse messer og har i stigende grad vanskeligt ved at se, hvorfor de skal spilde tiden på en særlig økologisk messe. Derimod vil mindre kunder stadig have brug for at besøge en messe som Biofach. De bliver ikke i samme grad bestormet året rundt af virksomheder, som ønsker at sælge til dem. De har brug for at blive inspireret og finde nye varer. Thise Mejeri som har stand både i Hal 1 og Hal 7 oplyser, at de netop får kontakt med langt flere kunder i Hal 7, mens større indkøbere stadigt primært findes i Hal 1. Det var i år også helt tydeligt, at Mølle Skovly i Hal 5 havde langt flere besøgende fra mindre europæiske kunder, end udstillerne på den danske fællesstand. I fremtiden bør udstillende virksomheder derfor nok spørge sig selv: Hvad vil jeg på Biofach? Hvilke kunder ønsker jeg kontakt med? Udfra disse - og andre spørgsmål - skal man overveje, om man har glæde af at stå i hal 1 sammen med andre danske virksomheder eller om man bør søge andre løsninger - evt. som medudstiller hos en tysk kunde i Hal 7 eller sammen med fx Mølle Skovly og Bio aus Dänemark i Hal 5. Alt afhænger af, hvad man ønsker at opnå med sin messedeltagelse, og svarene er er ikke éns for alle. Biofach er ikke længere bare Biofach!
Michael Borgen .
|
|
|||||||||||||||||||||||