|
Katvig:
Katvig er på få år vokset fra en lille virksomhed til nu at være en vigtig leverandør af børnetøj i Danmark og med eksport til store dele af det øvrige Europa og endda Australien. Katvig er ikke fokuseret på egentligt økologisk børnetøj, men flere og flere af virksomhedens modeller indeholder økologisk bomuld. Ifølge miljøchef Pia Odgaard er efterspørgslen på økologisk bomuld endda allerede nu så stor, at det kan være et problem at skaffe tilstrækkelige mængder. Pia Odgaard fremhæver, at økologisk bomuld langt fra er den eneste måde at sikre miljøet. - Først og fremmest anbefaler vi alle forældre at lade børnetøj gå i arv fra barn til barn. Det er miljømæssigt meget vigtigt. Dernæst arbejder vi nu med et genbrugssystem, hvor vi kan modtage nedslidt tøj i butikkerne og genbruge bomuld og plastik til at producere nyt tøj, forklarer Pia Odgaard. Katvig går ikke primært efter at sælge fuld-certificeret økologisk børnetøj - men snarere løbende forbedre miljøindsatsen og sundheden bredt på hele sortimentet. Således er Katvigs Cottonware-kollektion udført i 100 procent økologisk bomuld. Herudover bruges 80 procent økologisk bomuld i velour-varer, og for eksempel strømper har elastan som forstærkning, mens resten er i økologisk bomuld. Katvig |
||||||||||||||||||||||||||||
|