|
Grøn
Rute - Green Walk ved Københavns Modeweekend - Copenhagen Fashion Weekend - er det folkelige svar på Københavns Modeuge, som i mange år har været en lukket begivenhed for professionelle i tøjbranchen. Modeweekenden - Copenhagen Fashion Weekend - øger nu også sit fokus på økologisk tøj, økologisk kosmetik eller blot ansvarligt produceret accessories. Et af tiltagene til at øge interessen for det økologiske tøj er oprettelsen af en grøn shopping-rute - Green Walk - i Københavns Indre by. Ruten fører rundt til 13 forskellige butikker som alle har økologisk tøj eller på anden vis forhandler moderigtige varer, som har fokus på etik eller miljø. Har man til daglig svært ved at få øje på de miljøvenlige og økologiske tekstiler i København, kan ruten være en hjælp til at finde frem til de mest oplagte shopping-steder i København. Der er dog ikke tale om nogen hardcore-økologisk rute. Butikkerne er miljø-ansvarlig-øko-fairtrade-etisk-agtig-blanding, som man på bedste vis selv må sortere i. Ruten går til flere større kendte shoppingsteder, hvor mange måske endnu ikke har lagt mærke til, at de faktisk handler med økologisk tøj. Det gælder for eksempel butikker som Hennes & Mauritz, Vero Moda, Marco Polo og Magasin du Nord. Der er dog også mere specialiserede økologiske butikker - som for eksempel det økologiske parfumeri Pureshop, som handler med økologisk kosmetik. Grøn Rute dækker kun det indre København omkring strøget og Kongens Nytorv, så flere interessante butikker på fx Østerbro og Nørrebrug er ikke medtaget. Butikkerne på Grøn Rute er markeret med en grøn blomst. Større butikker - som Magasin - har endda sat grønne blomster rundt om i butikken for at markere, hvor de miljøvenlige artikler findes. Ruten er dog ikke - som fx Rød Rute ved Århus Festuge - markeret på vejen eller andre steder. Her må man følge det kort, som ses herunder.. Ruten går i år til følgende
butikker:
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Green Walk - Den Grønne Rute i det indre af København. Grafik: Copenhagen Fashion Weekend / Danish Fashion Institute |